Universets Undere
1. Bind

FRA MAANENS VERDEN 81 mange Mennesker gjort lige saa lang en Rejse, som hvis det havde været til Maa- nen (en Lokomotivfører, der daglig gør Tjeneste, rejser i Løbet af ti tolv Aar lige saa langt); men baade Tyngdekraften og Mangelen af Atmosfære sætter for be- standig en Stopper for en saadan Udflugt. Kikkerten bliver da vort eneste Middel til at lære Maanens Verden at kende, og fra denne til os kommer intet andet Bud end Lysbølgerne, der i hvert Sekund tilbagelægger ca. 300,000 Kilometer, og som i lidt mindre end V/i Sekund gennemfarer Rummet mellem Maanen og Jorden. Vore store, moderne Teleskoper og den fotografiske Teknik, har imidlertid udviklet sig til en saadan Fuldkom- menhed, at vi kan stu- dere Maane-Verdenen meget indgaaende og kender topografiske For- hold derude bedre, end adskillige Egne paa vor egen Jord er kendt. Dog gælder dette naturligvis kun om den mod os vend- te Side af Maanen, der jo altid er en og samme Halvkugle; den bort- vendte Side er for bestan- dig skjult for ethvert men- neskeligt Blik. For Millioner af Aar siden dannede Jord og Maane tilsammen en eneste kaotisk Masse, der hurtigt drejede sig om sig selv. Paa denne store, flydende Kugle be- virkede Solens Tiltræk- FRA MAANENS OVERFLADE. ”Jeg' har paa Maanen, nær ved den synlige Halvkugles Midte, en ret udstrakt Ejendom, Flammarions Ring-bjerg« (Flammarion). ning uhyre Ebbe- og Flod- bevægelser, og Forskere, der har gjort Klodernes Oprindelse til deres Specialstudium, er — som f. Eks. Sir George Darwin — af den Anskuelse, at Centrifugalkraften under den hastige Omdrejning i Forbindelse med de af Solen fremkaldte Flod- og Ebbebevægelser bevirkede, at der fra den store Kugles Overflade løsrev sig Stof, der slyngedes ud til Siden og efterhaanden trak sig sammen til den mindre Klode, der danner Maanen. Paa den Tid, da Maanen saaledes fødtes, var dens og Jordens Dag og Maaned lige lange og varede kun 5 Timer, 36 Minuter. Vor Drabant vedblev nu at kredse rundt om Moder Jord, men efterhaanden blev Kredsen større og Rotationshastig- heden mindre. Ligesom Solen havde indvirket paa den store, fælles Kuglemasse, hvoraf Jord og Maane udformedes, saaledes indvirkede den forholdsvis store Jord nu paa den lille Maane. Ved sin stærke Tiltrækningskraft fremkaldte den mægtige Ebbe- og Flodbevægelser paa Maanen, hvis Legeme endnu var en sejt flydende Masse, og indvirkede saaledes bremsende paa dens Rotation. Langsommere og Universets Undere.