Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
UNIVERSETS UNDERE
staar af det samme Materiale som de selv. De betegner Nedstyrtninger og Om-
væltninger i selve Overfladen, foraarsagede ved indre Luftarters Eksplosioner.
Disse Eksplosioner aftog i Kraft, men deres Virkninger kan dog endnu ses overalt
som utallige smaa Ringe og Kratergryder paa og omkring de store Ringe. Vore
Fotografier af Maanens Overflade, tagne paa Pariser-Observatoriet, viser dem ty-
deligt og viser tillige, at Dyndmasser hist og her er strømmet hen over store Stræk-
ninger og har udfyldt Lavlande og udvisket Kratersporene.
MAANELANDSKAB.
Den store Kraterring- til højre er Plato. I denne Egn er Kratere dukket frem og er atter forsvundne eller har skiftet Plads, —
Forhold, der støtter den Formodning, at alle Kratere paa Maanen endnu ikke er udslukte.
Endnu findes der paa Maanen smaa Kratere, der er virksomme og nu og da
udvikler Damp. Det lille Krater Linné synes at være et af dem. Gennem halvtredje
Aarhundreder har man iagttaget det, og undertiden viser det sig ganske tydeligt
som en meget dyb, skyggekastende Kratergryde, men til andre Tider er det fuld-
stændig forsvundet, og i dets Sted ser man noget, der ligner en stærkt skinnende,
hvid Sky. I den samme Egn paa Maanen, i dens nordvestlige Del, ser man ved Ran-
den af den store, kredsformige Dalslette, som har faaet Navnet »Mare Serenitatis«,
»det klare Hav«, to andre Kratere, Posidonius og Caquet, der viser lignende Fæ-
nomener og undertiden synes fyldte af hvid Damp, der skjuler deres Munding.
Og endnu flere Steder paa Maanen, særlig ved det lille Krater Messier, kan man
iagttage saadanne Forandringer. Det er muligt, at der under den lange og kolde
Maanenat — som jo varer omtrent fjorten Dage, og i hvilken Temperaturen paa