Nogle Faktiske Oplysninger I Anledning Af Planen Til Bjergværksdrift
Paa Grønland

 ’*■<!.« ■■ »«a- - - ' ----- 7 del bedste Ha ab om en fordeclagtig Afsætning as der hele Parti, hvilket Haab jeg ogsaa stadig nærede indtil i Foraaret 1851, da jeg fra flere Sider bragte i Erfaring, at Blyanten var bleven saa godt som uashændelig, deels fordi man fandt den grønlandske Blyant for haard, deels, og i Særdeleshed, fordi en Composition var bleven opfunden og patente- ret, der ved sin Fortrinlighed overhovedet nedbragte al Blyant til en forholdsviis yderst ringe Værdi, saa at paa hiin ringe Qvantitet nær det hele Parti endnu henligger usolgt i London. Det saaledes i pecuniair Henseende meget lcheldige Udfald af min forste Expedition — hvilken Hr. Dr. Rink iovrigt i sit Skrift: „De danske Han- delsstrikter i Nordgrønland, Pag. 182", betegner som et „fortjenstfuldt Foretagende" — nedslog næ- sten ganske mil Mod, og jeg vilde sikkert ogsaa næppe have kunnet gjore mig Haab om at faae cn ny istand bragt til Erploitermg af mere værdifulde Mineralier i Grønland, hvoraf jeg allerede havde med- bragt flere interessante Specimina, saafremt ikke en hæ- derlig bekjendt engelff Videnffabsdyrker, Sir Walter Trevelyan, og min høitagtede Landsmand, Hr. Etatsraad W esten h o lz, havde, af egen Drift og af sand Interesse for Sagen, stillet mig saadanne Til- bud, at jeg derved, under Forudsætning as, at den danske Regjering vilde indrømme mig noget gun- stigere Vilkaar, fnnde see mig istand til at foretage en ny Expedition. Den 11te Juni 1852 indgik jeg med Andra- gende til Hs. Majestæt Kongen om Tilladelse til i samme Aar at foretage en ny Erpedition til Grøn- land, samt for mig og Arvinger at bevilges 10 Aars afgiftsfri Ret til der at anlægge og drive mineralske Mlner imod efter Udlobet af denne Tid at svare en Afgift af 2 pCt. af Retto-Udbyttet. Efterat Inden-