Nogle Faktiske Oplysninger I Anledning Af Planen Til Bjergværksdrift
Paa Grønland

12 Jeg bør ikke lade ubemærket, at det af mig saaledes i Vinteren 1851 og 1852 paa Storøen udførte Bjergværksarbeide satte et Beløb af 1000 a IKK) Rbd. i Circulation blandt Roersker, Kajak- mænd og Arbeidere af næringsløse Indfødte, for hvilke denne Fortjeneste var saa meget ves vigtigere, som den netop indtraf i den saakaldte „Silltetid" d. v. s. i den Tid, da ingen Sælhundefangst kan finde Stev. Kajakmændene d. e. Sældehundejægerne, eller som de kaldes: Fangerne, der i Fangetiden sjelden ere at formaae til at foretage det Ningeste udenfor selve Fangsten, stode hele Timer i S medien paa Julianehaab og ventede, indtil Mineborene bleve fær- dige, for at kunne bringe bcm over paa Storøen, da de herfor af mig erholdt en Betaling af 12 ß og tvende Skonrogger pr. Mand, og naar de havde bragt dem, forbleve de stedse paa Den, indtil mine Folk havde holdt Middag, for at funnc faae de mu- lige Levninger fra Maaltidet. Det er allerede ovenfor anført, at den mig med- deelte kongelige Tilladelse indeholdt Forbud imod, al jeg tog Indfodte i min Tjeneste. Dette Forbud mis- forstodes stundom, saaledes som out jeg end ikke maatte bruge nærinaslose Indfødte som Dagleiere. Jeg saac mig desaarsag foranlediget til at forespørge mig herom, saavelsom flere andre Punkter, hos den constituerende Jnspecteur Hr. E. E. M e y e r i Frederikshaab, der skriftlig medveelte mig: At der Intet var til Hinder for, at jeg, hvor jeg var og kom, reqvirerede og brugte Roer sker og næringløse Mennefter, imod at betale samme for deres Arbej- der, — med Tilføjende, at hvis Rogen skulde vægre sig ved at tilstede dette, kunde jeg gjore Indmeldelse derom til Jnspectionen, som da skulde paatale min Ret, og sklllde da i dette Tilfælde Postblld afsendes for den Uvilliges Regning. — Paa en anden af