Nogle Faktiske Oplysninger I Anledning Af Planen Til Bjergværksdrift
Paa Grønland

15 Birke- og Hjælpem idler, for at bringe til Bished hvorvidt det maatte kunne lønne sig at anlægge og beakbeide Bjergværksminer i Grønland. Etalsraad Westenholtz fragtede derfor øjeblikkelig igjen Skibet, efterat det havde losset, og sendte det, til min Or- dre, ballastet til Jttlianehaab, med Anmodning til mig om, i den nysnævnte Hensigt, snarest muligt at gaae tilbage med det til London. Efter min Tilbagekomst dertil, i de forste Dage af October, blev det besinttet, at jeg, forinden der foretoges nogetsomhelst videre til Foretagendets Ud- førelse, maatte indgaae med allerunderdanigst An- søgning til Hø. Maj. Kongen om Forlængelse paa et Aaremaal as ialt 50 Aar af den mig i Jnli 1851 fim paa 10 Aar givne Tilladelse tif at an- lægge og drive mineralffe Miner i Grønland, samt o »i at den mig i bemeldte Tilladelse paalagte Jnd- ffrænkning: kun at bruge danffe Skibe, maatte bortfalde. dtodvendigheden af dette Andragende, som jeg indgav ved min Hjemkomst her til Kjobenhavn, og som ci dateret 29de October 1852, vil være indly- sende, naar man seer hen til den ikke ubetydelige Risico ved Foretagendet. Den motiveredes i min allerunderdanigste Ansøgning derved: At de af mig foretagne tvende Erpeditioner allerede havde kostet forholdsviis meget betydelige Capitaler, uden at Fo- retagendet cndnll var rykket saa vidt frem, at det havde fimnet give noget Udbytte. Om det i det Hele vilde lykkes, var langtfra at være hævet over al Tvivl; men skulde det lykkes, saa var del nød- vendigt, at de folgende Forjog stete efter en større Maalestok, idet jeg navnlig maatte antage langt flere Arbeivsfolk, end tidligere, da den Private i Grønland næsten aldeles mangler Arbeidskraft, saa at altsaa de Capitaler, som sattes derpaa, bleve