Nogle Faktiske Oplysninger I Anledning Af Planen Til Bjergværksdrift
Paa Grønland
Forfatter: Jacob H Lundt.
År: 1853
Forlag: Flyvepostens Officin ved Z. Davidsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 46
UDK: 622
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
oplage Bergværk, førend de tilforn havde samlet et
Geverk (o: Interessentskab) af 120 Kurer (Lodder
eller Actier) og foreviist Overbergamtet Interessent-
stadets Conditioner. (5t Participantskab tillagdes
Privilegier og Rettigheder. Saaledes: til Circum-
ference, d. v. s. Udviisningen af Skovstrækninger i
Omegnen af Gruber eller Masovne, saa at Berg-
amtet af Skovejerne mod Betaling forsynedes med
Kul og Ved; (Sierne forpligtedes at sælge for Penge
eller Kurer den Grund, der var nødvendig for Vær-
ket. Saa havde Participanterne ogsaa Leieret til
nærliggende Skove, Forret til Kjorsel af de linder
Circümferencen liggende Bonder imod rigtig Beta-
ling, og ligeledes Forret til de udi samme beliggende
Elve og Vanddrag, og stod en Kornmolle ved et
Vandfald, som var nødig til Bærket, skrilde Geren
overlade den for ct billigt Værd. Det havde Net
ril Kongens og Præstebolens Skove, saavidt til hvert
Værk behøvedes. De, som optoge nye eller forladte
Værker, node Told- og Tiendefrihed; Proviant og
Materialier til Værkernes nødvendige Drift var fn
f'or Told, Accise og Consumtion; og Bergværks-
betjcntene og Arbeiderne vare frie for personelle
Skatter, Udskrivelse og Besværelser. Endelig bleve
ved Loven om Indfødsretten de Fremmede, som vare
eller kom i (Sie af Bjergværker til 30,000 Rdlrs.
Værdi, erklærede at agtes lige med Indfødte.
Det tlirde ogsaa, for at hente et Ercmpel uden-
lands fra, være værdt at bemærke, at de rige engelske
Kobberminer i Cornwallis, der producere mere af
dette Metal, end alle andre europæiske Miner til-
sammentagne, først bleve drevne i Slutningen af det
t7de Aarhundrcde, som en Folge af, at Kronen, ved
Revolutionen 1688, frafald! alle sine Fordringer paa
saavanne Metalaarer, hvilket foranledigede, at inden
foie Tid store Capita ler bleve anbragte i Mine-