Nogle Faktiske Oplysninger I Anledning Af Planen Til Bjergværksdrift
Paa Grønland

31 Handels-Theorien for Dieblikket ftulde kunne lade sig iværksætte og gjennenifore i Grønland, med nogen rimelig Udsigt til Fordeel og Gavn, enten for Mo- derlandet eller for selve Grønland og dets Indbyg- ' aere. Men der er et uhyre Spring fra en total Frigivelse af Handelen i Grønland til Bibeholdelsen af det grønlandske Handelsmonopol i dets nær- værende Skikkelse. Jeg er nemlig ganske af samme Mening som Hr. Rink, naar han (S. 52 i Skriftet „Om Mo- nopolhandelen paa Gronland") paaftaaer: „at en regelmæssig Handel paa Grønland eller Forsy- ning af Landet i den Udstrækning, hvori den nu steer i Form af den kongelige Handel, er ganffe Utænkelig, med mindre den er sikkret ved Monopol, det være sig enten for Regjeringen eller for et pri- vat Interessentflab eller Handelshnus"; — kun med den Forftjel, at jeg decideret anseer det for langt at foretrække og ulige fordeelagtigere for Lan- det og dets Jndvaanere, at Monopolet efterhaanden overgaaer i Privates, d. v. s. dygtige og driftige Kjob- mænds Hænder, istedetfvr at forblive i Regjeringens. Idet jeg fUldkommen deler de Anskuelser, Rigs- dagens Finantscomitee i sin Betænkning over Ud- kastet til FinantSloven for 1853—54 har udtalt over Manglerne ved den grønlandske Handels Be- styrelse, og navnlig ikke kan Andet end finde dens Hovedanke over Savnet af Simp elhed og i en e'ndnu høiere Grad af Billighed i denne Besty- relse begrundet i Sandhed, maa man ingenlUnde troe, at jeg derved sktllde være ledet af nogensomhelst animos Stemning imod den nllværende Handels- direction. Vel har jeg al Grund til at amage, at den ingenlunde er gimstig stemt for min Plan, og at jeg kan tilskrive dens Erklæringer en betydelig