Nogle Faktiske Oplysninger I Anledning Af Planen Til Bjergværksdrift
Paa Grønland

36 Harer, naar Tiden kommer, at de kunne skyde af dem, eller sælge Ubetydeligheder. Kun Grønlænderne ved Colonierne blive saaledes hjulpne. De, -er staae ved Udstederne, faae vel dereö Sultekost; men naar denne er opspilst, maae de hjælpe sig selv. De gribe da til Skindet af Konebaade og Kajakker, gamle Støvler og andet Saadant, som de koge og spise. Saaledes var der i min Tid i Grønland en Fa- milie, der stod 30 Mile fra Colonien, da Sult ind- traf. Netop paa denne Tid gjorde Konen Barsel, og saae ikke sit Barn, for Solen igjen kom paa Himlen ; thi de havde ingen Spæk i Lamperne." Efter hvad jeg med egne Dine har seet, skal jeg her tilspie: Under mit Ophold i Juliane- häab i Vinteren 1851—52 saae jeg flere Gange smaa Bom af de Indfødte staae grædende Uden- for Hilset, og da jeg spurgte hvorfor de græd, fik jeg at vide, at det var af Sult. Jeg gik da hver Gang ud og gav dem Brod, som de fortærede med Graadighed. Oftere har jeg sect saadanne Born med Begjærlighed at flikke Gryderne, hvori der havde været kogt Mad, ja at rage i Rendestenen udenfor Kjokkenet efter Et eller Andet, hvormed de kunde stille deres Hunger. Med Hensyn til den ovenfor omtalte Sultekost maa jeg benrærke, at det ikke er mig bekjendt, at Nogen linder mit Ophold paa Julianehaab hentede den, og jeg har alminde- ligt hort, at Grønlænderne, af en Mresfolelse, del- kan sættes i Lighed med den Frygt, man her har for at komme under Fattigvæsenet, hellere sultede end af- benyttede denne Hjælp. Rigsdagens Finantscomitee, som i 1850 afgav Betænkning over den grønlandske Handels pecumaire Forhold, har beregnet, 'at Gjeimemsnitssummen for en grønlandsk Families Indtægter kun er 35 Rbd. om Aaret, eller, Familien beregnet til 5 Personer, 7 Rbd.