Indretning af Mindre Køleanlæg

År: 1910

Udgave: 38. Aarg. Hæfte 18.

Sider: 64

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
1 196 gerne Paris—Lisieux og Paris—Amiens, og vore (Ekspres-) Jernbanetog kører ogsaa med en Hastig- hed paa c. 40 km i Timen, saa for den Sags Skyld var der sikkert intet i Vejen for at benytte Køle- vogne af en lignende Konstruktion som de nysnævnte franske Kølevogne. Tager man f. Eks. en Stræk- ning som København—Fredericia, er der selvfølgelig det, al Vognen staar stille om Bord paa Færgerne, hvorved Kompressoren altsaa ikke arbejder. Da Færgetiden ikke er særlig lang, kan en god Isolation bøde meget herpaa, men med Henblik paa »Store Bælt« maatte der dog sikkert helst træffes særlige Foranstaltninger f. Eks. Anbringelse af en Elektro- motor i Kølevognens Maskinrum, som, medens Vog- nen staar om Bord i Færgen, blev sat i Forbindelse med den derværende elektriske Strøm, der jo er til Stede i Forvejen f. Eks. til elektrisk Lys — eller An- bringelse af en forholdsvis stor Vandbeholder under Loftet i selve Kølerummet til at akkumulere Kulden. Da Søloven paa personførende Færger forbyder Medtagelsen af el saa brandfarlig Stof som Chlor- mel'hyl, maatte man benytte en af de andre Køle- maskiner, hvilket muligt vanskeliggør og fordyrer en saadan Vognkonstruktion. Disse Vogne er ikke indrettede med Luftkøler, men Kølerørene ligger direkte under Loftet i Køle- rummet. Imidlertid kan man nemt indrette Luft- køling; Fig. 35 viser et Forslag med denne Hensigt, hvorved Maskinarrangementet bliver det samme som før. Kølerorene ligger her i vandrette langstrakte Spiraler ved Kølerummets Endeflader skilt fra selve Kølerummet ved aftagelige Træflager, der gaar i eet med Underloftet; i Midten af delle og forneden i Træflagerne findes Aabninger for Luftcirkulation. I og ved selve Vogn taget anbringes lignende Lufttragte og Drejcklapper som ved den tidligere beskrevne Is- kølevogn. I Skibe: Maskinkøleanlæg i Skibe kan i Ho- vedsagen gennemføres som beskrevet i Huse, dog gælder det her absolut om at indrette sig med den mindst mulige Plads og Vægt — der bruges derfor MINDRE KØLEANLÆG. 14. Oktober 1914. langt overvejende CO2 Maskiner ved Køleanlæg i Skibe. I Reglen har man en Dampmaskine som Kraft- ma.skine, og Kølemaskinen anbragt i selve Skibets Maskinrum. Kondensatorkølevandet tages fra Vandet uden om Skibet, og kan Skibet komme til at gaa paa varme Farvande, maa Kølemaskinen derfor dimen- sioneres. derefter1); andre Steder vil Vandet sjældent være varmere end 7°—10° C. Hvis man vil indrette Køleanlæg om Bord paa Sejlskibe el. lign., vil man som Kraftmaskine kunne benytte f. Eks. en Petroleumsmotor. Selve Køleanlæget vil ofte omfatte baade Kole- rumsanlæg og Isproduktion, og det kan da arrangeres som beskrevet Side 194. Kølerummet bør ved Luft- kanaler og Lufttragte kunne sættes i Forbindelse med den ydre Luft, og Ventilations- og Cirkulationsappa- ratet kan være som beskrevet ved Huse, eller man kan nøjes med saaledes som beskrevet Side 190 ved Jernbanevogne. b) Pr oviantkøleru m. Saadanne vil i Al- mindelighed være mindre Anlæg end de foroven be- skrevne Lagerkølerum, og de Varer, de er bestemte for, vil ofte være mere uensartede end Varerne ved Lagerkølerum; der kan saaledes være baade raal, kogt og stegt Kod, henkogte Sager, Fisk,. Vildt o. s. v., og de Heste af disse Ting maa aldeles ikke anbringes sammen i samme Kølerum, da Bakterievæksten der- ved i høj Grad vilde fremskyndes. Et Proviantkøle- anlæg bestaar derfor lidt af flere smaa Kølerum. Medens man ved Lagerkøleanlæg ikke behøver at have Kølerummet liggende tæt ved Forbrugsstedet, er dette en Nødvendighed ved Proviantkøleanlæg, da dette skal kunne tilfredsstille det øjeblikkelige For- brug. Proviantrum vil saaledes tidt paa Forhaand være ugunstigere stillede end Lagerkølerum, idet »Forbrugsstedets« Luft, som ved Kølerumsdørenes Oplukning trænger ind i Kølerummene, kan være baade varm, fugtig og stærkt forurenet f. Eks. af Mados, Opvask m. m. Det gælder derfor meget om al reducere den Tid, som Køledørene staar aabne til et Minimum; f. Eks. ved et Proviantkølerum ved et Restaurations- køkken maa Køkkenpersonalet ikke fristes til — paa Grund af en besværlig Lukkemekanisme — at lade Døren staa aaben eller paa klem mellem 2 Døropluk- *) F. Eks. er Golfstrømmens Middeltemperatur i Floridastræ- det 25° C.