Indretning af Mindre Køleanlæg
År: 1910
Udgave: 38. Aarg. Hæfte 18.
Sider: 64
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38. Aarg. Hæfte 21.
DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT.
197
ninger, da del jo er ganske ørkeløst at forsøge at ind-
rette cl Kølerum med aaben tstaaende Døre. Da man
hverken bør eller kan gaa ud fra, at Betjeningen rei-
fer sig efter Henstillinger om straks al lukke Køle-
rumsdørene, bør saavel Op- som Tillukningen lettes
saa jneget som muligt, uden at der dog maa slaas
af paa Fordringerne om Tæthed.
En bekvem Dørophikning kan opnaas ved at
anbringe Haandtagel i Knæ- eller Albuehøjde, og det
saaledes, at man kan bevæge det med et Knæ eller
en Albue og derved aabne Doren, — paa den Maade
kan man have begge Hænder fri og disponible.
Fig. 36.
»Haandlaget« maa da have en særlig Form, og Fig. 36
viser cl Eksempel lierpaa. Hvis Døren er nogen-
lunde stor, kan det paa denne Maade komme til at
sidde lidt langt fra Dørens vandrette Midtlinie, og
Lukkemekanismen vil derfor ikke spænde Døren til-
strækkeligt stramt ind i Dørkarmen paa den mod-
satte Side af denne Midtlinie; man kan da indrette det
FaCatit. af
Fig. 37.
som Fig. 37 antyder med 2 Lukkemekanismer, der
begge ved en Slangforbindelse kan aabnes ved sam-
me Haandtag.
Selve Lukkemekanismen bør være saaledes, al
man blot ved at skubbe til Dørene kan lukke
dem; man anvender derfor Smæklaase o. lign., men de
hør være meget solide og saaledes, at de kan spæn-
des efter; forøvrigt vil det være praktisk foruden
disse, der dog aldrig kan spænde saa meget som en
af de Side 187 omtalte Lukkemekanismer, at have en
af disse sidstnævnte, som kan benyttes, naar der er
længere Tid mellem 2 Døroplukninger f. Eks. om
Natten.
Det vil ogsaa være heldigt at anbringe en »Selv-
dørlukker«, saa at Døren tvinges til at lukkes. løv-
rigt gælder det om ikke at gøre Køleanlægct mere
kompliceret end højst nødvendigt, da alle specielle
Indretninger kan blive slet betjent, og Anlæget der-
for kan blive daarligere, end om saadanne ikke
var der.
Isafkølin g. De mindste Proviantkølerum
er de løstslaaende Isskabe, der fabrikeres ens, enten
de skal opstilles i Huse, i Vogne eller i Skibe. Deres
Størrelse kan variere ligefra c. 0,12 m3 og op til
1,5 m3.
For at kunne levere disse Skabe saa billige som
muligt er del nødvendigt at simplificere dem; men
man ser ofte Skabe, hvor Simplifikationen er drevet
videre, end det egentlig kan forsvares, naar Skabet
skal svare til sin Hensigt. Paa den anden Side spil-
ler der her saa mange Tilfældigheder ind, at man
vilde skyde over Maalet, hvis man forsøgte fuldstæn-
digt at overføre lignende Arrangementer, som nævnt
under Isafkøling ved Lagerkølerum. For al under-
søge, hvor langt man kan gaa i denne Retning, har
Forf. paabegyndt en Række Forsøg, som desværre
paa dette Tidspunkt ikke er tilendebragt; dog synes
de at pege i en bestemt Retning, og de vil derfor
blive omtalt nedenfor.
Man søger at reducere Isolationen, dels fordi
man derved faar større indv. Rumfang for det sam-
me udvendige (Isolationen udgør ved et lille Isskab
en stor Procentdel af Isskabets hele Volumen) og dels
for Prisens Skyld. Et lille Isskabs Vægge kan saaledes
bestaa af et 1"—G/4// ty&Ct Lag Risskaller, der er pak-
ket mellem udvendig 3I4"—1" Brædder og indvendig
1 mm Zinkplade; Isolationsevnen forbedres betyde-
ligt, naar man i Stedet for Risskaller anvender Kork-
sten, ikke alene fordi Korkstens Transmissions-
koefficient er mindre end Risskallers, men ogsaa
fordi Udførelsen ved Anvendelsen af Korksten bliver
mere ensartet og bedre.
Til et almindeligt Isskabs Inventar hører en Is-
beholder af Zink, hvorunder der staar en Vandbehol-
der bestemt for Isens Smeltevand, en Aftapningshane,
Kølerumsdør ind til Kølerummet og en Lem i Skabets
Overside over Isbeholderen, Hylder og Kroge be-
stemt for Varerne og endelig 2 Ventiler, der blot be-
staar af 2 gennem Isolationen førle Bøsninger med
fintmasket Net. Hvis disse Ventiler ikke fandtes,
vilde Cirkulationen være som vist i Fig. 38, idet der