Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

27 Det blev ovenfor sagt, at Kreditforeningerne kun tildels have løst den stillede Opgave paa det dem ved- rørende Omraade, nemlig Prioritets-Laaneforretningerne. For nærmere at paavise dette og derhos vise, hvad der mangler og hvorledes Opgaven fuldtud kan og bør løses, vil det være nødvendigt at undersøge de Krav, som en saadan Løsning vilde stille, og Grunden til, at de nuværende Kreditforeninger ikke opfylde disse Krav. Naar en Kreditforening opfattes paa rette Maade som en Forening, der ved Optagelse og Fordeling af et Kollektiv-Laan yder Laangiverne fuldt betryggende Sik- kerhed og derved yder sine Medlemmer Laan paa billigst mulige Vilkaar, nemlig mod en Ydelse, der ikke er større end at den netop dækker Renten i egentlig For- stand, de fornødne Administrations-Udgifter og de virke- ligt indtrædende Tab, saa er det klart, at der stilles 2 Fordringer: fnid Sikkerhed for Laangiverne og billigst mulige Vilkaar for Laantagerne. I sidstnævnte Henseende bør Udgangspunktet være det, at et Laan ikke bør koste mere end den normale Rente med Tillæg af en Risiko-Præmie svarende til den med Laanet virkeligt forbundne Risiko eller Sandsyn- lighed for Tab, og endelig Dækning af de med Laanet forbundne Administrations-Udgifter. Afseet fra Laanenes Amortisation, bør altsaa samtlige aarlige Ydelser af de Laan, en Kreditforening har givet sine Medlemmer (svarende til hele det af Foreningen ved Udstedelse af Kasseobligationer optagne Kollektiv-Laan) være tilstræk- kelig til 1) Dækning af Kollektivlaanets Renter (det er de udstedte Kasseobligationers Kupons), 2) af Forenin- gens Administrations-Udgifter og endelig 3) af de i Aarets Løb lidte Tab. Hvis Kreditforenings-Medlem- mernes (Laantagernes) aarlige Ydelser Aar for Aar lige netop gav Dækning af disse 3 Udgiftsposter uden hverken Overskud eller Underskud, saa vilde Idealet