Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

29 ministrations-Udgifter og Tab, og kun overstige disse Udgiftsposters samlede Beløb med det til Undgaaelse af Underskud og Opsamling af et passende Reservefond fornødne Beløb. Men videre end hertil gaaer heller ikke den anden Fordring, der maa stilles til en korrekt og rigtigt organiseret Kreditforening, nemlig fuldt be- tryggende Sikkerhed for Laangiverne (Obligations-Ejerne). Enhver unødvendig Fordyrelse af Laanene er derfor uberettiget, eftersom den hverken kræves af Laangivernes eller af Laantagernes berettigede Interesser; ja den modvirker endog disse, idet den nødvendigvis sænker Niveauet for de enkelte Laans Soliditet og Sikkerhed. Det er nemlig aldeles klart, at jo billigere V ilkaar en Kreditforening byder sine Medlemmer, desto mere vil den finde Tilslutning netop af de solideste og bedste Laansøgere. Naar en Kreditforening paalægger sine Medlemmer strengere Vilkaar end nødvendigt, da mod- virker den altsaa den Opgave, som den skulde løse, at yde sine Medlemmer Laan paa billigst mulige Vilkaar, og den vanskeliggjør sin egen Stilling og svækker den Sikkerhed, som Laangiverne have Krav paa, og som til Syvende og Sidst dog maa søges i Soliditeten og Sikkerheden af samtlige de Laan, i hvilke Kollektiv- Laanet er delt; er Niveauet i saa Henseende sænket, da er Soliditeten og Sikkerheden svækket, uanseet om det opsamlede Reservefond er større eller mindre. Reservefondet er og bliver nemlig dog allid forholdsvis mindre end selve Kollektiv-Laanet, medens dette svarer til samtlige Enkelt-Laanenes samlede Beløb. Det er derfor disse og ikke Reservefondet, der frembyder den virkelige Sikkerhed for Kollektiv-Laanet. Det vil selvfølgelig beroe paa et Skjøn, hvor stort det aarlige Overskud og hvor stort det opsparede Reservefond bør være, forat give den ønskelige Sikker- hed for, at ethvert indtrædende Tab kan dækkes, men