Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

forskellige Omstændigheder, men del er hidtil ikke lykkedes os at paavise noget som helst Forhold mellem Arbejdsevnen og Ioniseringen, hverken de direkte maalte Værdier eller Forholdet mellem dem. lagttagelsesmaterialet kan maaske være af Interesse i andre Retninger, for vort Formaal har del vist sig værdiløst. 3. Forholdsbestemmelsernes Metodik. Meget ofte foreligger i Psykologien den Opgave at undersøge, om to, paa en eller anden Maade maalelige Fænomener, Egenskaber eller Evner, staar i Veksel- virkning, Korrelation til hinanden. Maalingerne kan enten være udførte paa en Række forskellige Individer, eller paa samme Individ til forskellige Tider. I begge Tilfælde viser det sig sædvanlig, at de to Fænomeners sammenhørende Værdier for de forskellige Individer, eller fra Dag til Dag, opviser mer eller mindre overens- stemmende Svingninger. I det simpleste Tilfælde, hvor Svingningerne stemmer fuld- stændig overens, kan der ikke være Tvivl om, at de to Fænomener enten gensidig betinger hinanden eller er afhængige af en fælles Aarsag. En saadan fuldstændig Overensstemmelse vil imidlertid kun sjældent foreligge; hyppigst er Variatio- nerne ret uregelmæssige fra Tilfælde til Tilfælde, og der rejser sig da det Spørgs- maal, om der alligevel kan uddrages en Slutning om et vist Forhold mellem Fæno- menerne. Denne Opgave er af ren matematisk Natur, idet Slutningen om et For- hold maa være afhængig deraf, om de foreliggende Overensstemmelser er talrigere og større end Sandsynligheden for deres Forekomst ved rent Tilfælde. Til Løsningen af denne Opgave har Bravais, Galton og Pearson1) udarbejdet følgende Metode. Lad x2, æ3 .... xn være de maalte Værdier for det ene Fæ- nomen, i/15 i/2, yå .... yn de tilsvarende Værdier for det andet, medens m og M betegner de beregnede Middelværdier henholdsvis af Rækkerne x og y. Man be- regner endvidere Afvigelserne af de enkelte Maalinger fra Rækkernes Middelværdier, allsaa fx = xx—m, f2 = x2—m .... og Fx = yl — M, F2 = y2—M .. . og faar da følgende Udtryk for Korrelationskoefficienten: l/[f] • [F2] hvor [/'• FJ = fx • Fx-\~f2 • F2+ .... + fn ■ Fn og [f2] og [F22] er de respektive Sum- mer af Fejlkvadraterne. Korrelationskoefficientens sandsynlige Fejl fu er med til- strækkelig Nøjagtighed angiven ved Udtrykket: fu = 0,6745 • l (2) hvor n betyder Antallet af Enkeltmaalinger for hver Række. Med Hensyn til den matematiske Nøjagtighed lader disse Formler, som Pearson har vist, intet tilbage at ønske, men i Praxis lider de af visse Mangler. For det ]) Philos. Transactions of Royal Society London 1896. Bd. 187 A. S. 264 fl‘.