Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

 138 14 hed som Funktion af Synets. Afsætter man alisaa de maalte Værdier af Syns- styrken som Abscisser og i hvert af Punkterne for disse den tilsvarende Værdi for Hørelsen som Ordinat, saa faar man Fig. 2 b. Man ser heraf, at der bestaar et simpelt Forhold, der kan formuleres matematisk, mellem Hørelsens og Synets Fin- hed, og som i Ord lader sig udtrykke omtrent saaledes: ved meget ringe Syns- styrke er Hørelsen ogsaa slet; den naar sit Maximum ved Middelværdier af Syns- styrke for saa igen at aftage med voksende Synsstyrke. Eksemplet er uden Tvivl kun opdigtet, men derved forandres ikke den Kends- gerning, at der kan bestaa en simpel Lovmæssighed mellem givne Fænomener, medens Bravais’ Formel angiver, at en Korrelation ikke er til Stede. Heraf kan sikkert drages den Slutning, at det i alle Tilfælde er bedst at efterspore et muligt Forhold paa den Maade, at det ene Fænomen fremstilles som Funktion af del andel, saaledes som det til Eksempel blev vist ovenfor i Fig. 2 b. Ved en passende Ud- jævning af Kurven vil del da i Almindelighed lykkes at faa Loven til at træde Lydelig frem. Lykkes det i et givet Tilfælde paa denne Maade at paavise et be- stemt Forhold mellem Fænomenerne, saa er Opgaven løst, og Beregningen af en Korrelationskoefficient har da ingen stor Værdi. Kun naar Svingningerne af de maalte Værdier er meget store, kan det søgte Forhold være tvivlsomt, og da kan man ty til Bravais’ Formel for af de beregnede Korrelationskoefficienter at se, om det overhovedet tør antages, at et Forhold er til Stede. Den af Spearman angivne „Footrule“, en simplificeret Rækkemetode, har uden Tvivl kun ringe Værdi1). Denne Metode gaar vi her ikke nærmere ind paa, da den ingen Betydning har for vore Undersøgelser. Den er at betragte som en Sim- plificering af Lign. 1 og har følgelig den Hovedfejl fælles med denne Formel, at den kun kan udtrykke en Proportionalitet, men ikke andre lovmæssige Forhold mellem Fænomenerne. Værre er det dog, al Metoden ogsaa kan føre til fuldstæn- dig falske Resultater, naar der foreligger en Proportionalitet. Spearman angiver rigtignok en Formel, ved Hjælp af hvilken man let af de efter „Footrule“ fundne Koefficienter kan beregne de sande ved Lign. 1 bestemte Koefficienter. Denne For- mel gælder imidlertid kun for den direkte Proportionalitet; foreligger der en fuld- stændig omvendt Proportionalitet, erholder man ved „Footrule“ i Stedet for den teoretiske Værdi —1 kun — 0,5, naar der foreligger et ulige Antal Maalinger, men derimod 1—1,5 ., naar Korrelationen er afledet af et lige Antal Maalinger. Saadanne Afvigelser anbefaler just ikke Metoden. Ved vore Undersøgelser, som skulle fremstilles i det følgende, har vi stedse taget Sigte paa at bestemme de forskellige Fænomeners Forhold saaledes, at Funk- tionerne kan fremstilles grafisk. Dette er for vort Tilfælde det eneste naturlige og hensigtsmæssige. Ingen betvivler vel egentlig, at hans legemlige og sjælelige Evner blandt andet paavirkes af Vejret, o: at hans daglige Disposition i en eller anden Retning er en Funktion af forskellige meteorologiske Faktorer. Det bliver følgelig ’) „Footrule" foi' measuring correlation. Brit. Journ. of Psych. Vol. 2, p. 89 ff.