Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

For det første kan Funktionsværdierne y, Middelværdierne af hver Gruppes Enkelt- maalinger, henføres til Gruppernes Midtsteder med disse som Argumenter, og følge- lig kan Funktionen fremstilles grafisk. For det andet kan Funktionsværdierne ud- jævnes ved Interpolation til Midten. Rigtignok faar Funktionsværdierne i dette Tilfælde meget forskellig Vægt efter Enkeltmaalingernes Antal n, af hvilket de er beregnede; men udføres Interpolationen til Midten kun ved Hjælp af Differenser af første Orden, kan man let tage Hensyn til de forskellige Vægte. Svarer til Argumenterne: x\ x2 x3 Funktionsværdierne: y2 y3 med Vægtene: n2 n3 saa er Middelværdierne yfJ. og y'p. henholdsvis af Størrelserne z/r og y2 og af y2 og y3: = n1y1 + n2y2 = [.^iJ + ^2] Qo. , = n2y2 + n3y3 = [z/J + tøs] + «i + «2 0,7/2 n2+«3 + Middelværdien (y2) af Størrelserne y^. og y'V bliver da: (u } = + + (n2+n3)y^ _ ^i?7i42n2j72 + n3ti/3 _ tøj -|-2 [y2] -|-[y3] nx + 2n2 + n3 ni^2n2^n3 n^\-2n2^n3 Lign. 3 svarer fuldstændig til den sædvanlige Udjævningsformel for Funktionsvær- dier af samme Vægt1); sætter man nemlig = n2 = n3, saa faar man: tø2) = 1/4 + 2 y2 + y3). (4) Da de efter Lign. 3 udjævnede Funktionsværdier er Middeltal af (n) = nl-\-2n2-}-n3 Størrelser, er dermed den Ulempe afhjulpen, at nogle Grupper indeholder meget faa Maalinger. Naturligvis bliver Funktionsværdierne desto nøjagtigere bestemt, jo større Værdien (zi) er, men en konstant Nøjagtighed kan jo heller ikke opnaas ved Hjælp af den almindelige Fraktionsmetode. For nærmere at belyse Forholdet mellem de to Metoder anfører vi her de Re- sultater, som faas, naar ovenstaaende Eksempel bliver behandlet efter den sidst- omtalte Metode. Maalingerne er delt i Grupper af konstant Længde, 5 mm., og omfatter Værdierne 743—747, 748—752 osv., saa at Midtstederne for disse Grupper, 745, 750 osv. kan tages som Argumenter for Funktionsværdierne. I Tab. 2 er Argu- menterne angivne under x, de tilsvarende Funktionsværdier under y, og Antallet af de i hver Gruppe liggende Maalinger under n. Endvidere forekommer i Tabellen de efter Ligning 3 udjævnede Funktionsværdier (y) og Antallet (n) af de Størrelser, af hvilke de er bievne beregnede. Resultatet af Tab. 2 er fremstillet grafisk i Fig. 11, Kurve L 1905 a; de afsatte Værdier y er forbundne med punkterede Linier, gennem Værdierne (y) er den fuldtoptrukne Kurve lagt. Beliggenheden af de 3 Værdier, der er fundne efter den almindelige Fraktionsmetode, og som overhovedet lader sig indtegne, er angivet ved Cirkler. De to Metoder fører, som det ses, til nøje overensstemmende Resultater; men vor her fremstillede Metode har det For- 3) Lehmann: Lehrbuch d. psychol. Methodik. 1906. Lign. 25. I). K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IV. 2.