Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

 19 !43 dette, finder man utvivlsomt, at B tiltager med voksende Værdier af A. Men dette er en nødvendig Følge af, at de to Fænomener vokser samtidig. Udjævner man Kurverne A og B fuldstændigt, saa fremkommer Linierne CD og EF, af hvis ind- byrdes Stilling det fremgaar, at B’s relativt mindste Værdier svarer til A’s relativt mindste Værdier, medens B’s relativt største Værdier findes samtidig med A’s rela- tivt største Værdier. Naar man altsaa ved Fraktioneringen beregner B som Funk- tion af A, finder man nødvendigvis, at B vokser med A. Men da de to Fæno- meners Tiltagen kan hidrøre fra Aarsager, der er ganske uafhængige af hinanden, tør man af det faktiske Forhold mellem Fænomenerne ikke drage nogen Slutning om et Åarsagsforhold. Men dersom ogsaa de to Fænomeners mindre, uregelmæssige Svingninger gennemgaaende svarer til hinanden, saa maa der være et Aarsags- forhold mellem A og B. Hermed er i Hovedsagen Metoden given. I Strækningen ab (Fig. 3) hæver Kurven A sig over Linien CD. Kurven B’s Afvigelser fra Linien EF inden for Strækningen cd kan let beregnes af de enkelte Maalinger. Beregnes nu for hver Hævning af Kurven A over CD Kurven B’s tilsvarende Afvigelser fra EF, saa viser disse Afvigelsers Middelværdi, alt eftersom den er positiv eller negativ, om Kur- verne svinger i samme eller i modsat Retning. Paa samme Maade beregner man de Afvigelser i Kurven B, der svarer til Sænkningerne i Kurven A. Fører de saa- ledes undersøgte Maalinger for forskellige Forsøgspersoner og til forskellige Tider til det samme Resultat, saa kan dette ikke være nogen Tilfældighed. Med Hensyn til saadanne Forholdsregler har Forskerne sædvanlig gjort sig Arbejdet meget let. Særlig Schuyten og Lobsien *) er ikke bange for at drage Slutninger om det hele aarlige Forløb af Børns Arbejdsydelse ud fra Maalinger, som i ti Maaneder er an- stillede en eller to Gange om Maaneden, uden i mindste Maade at tænke sig den Mulighed, at de fundne Svingninger kunde være Tilfældigheder, der ikke vilde gentage sig i et følgende Aar. Eksempler af denne Slags kan let hentes af det her foreliggende store Forsøgsmateriale. Sammenstiller vi f. Eks. Maalingerne omkring d. 15. i hver Maaned i Aarene 1904 og 1906, saa faar vi den følgende Tabel, hvor Tallene angiver Middelværdierne af en Drengs Muskelkraft. Som det let ses af Ta- bellen, viser Maanederne April og September i det lørste Aar en afgjort Aftagen af Muskelkraften; men heraf er slet intet Spor at finde i det andet Aar. Hvad der Tal). 3. — Jan. Febr. 1 Marts April Maj Juni Aug. Septbr. Oktbr. Novbr. Decbr. 1904... . 21,4 22,9 26,3 25,3 r/ 27,4 . 28,6 27,8 29,4 29,7 29,8 190G. .. 26,1 II 26,6 29,1 30,6 32,2 33,2 33,2 34,o 36,1 36,7 37,6 nu her skal anses som Norm, kan ikke afgøres; det ene Resultat kan være en „Til- fældighed" lige saa vel som det andet. De her nævnte lal er rigtignok kun Middel- *) I de ovenfor S. 129 130 citerede Arbejder. 19*