Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

37 1(51 styrke. Den nederste Kurve, Ass har ingen Forbindelse med denne Undersøgelse, men kommer senere i Betragtning. Man ser tydeligt af Figuren, at Muskelkraften allerede i Januar begynder at stige med Lysstyrken og har naaet en betydelig Til- vækst i Februar og Marts, medens Temperaturen næsten er konstant og meget la- vere end den, ved hvilken Muskelkraftens Vækst ophørte i November. Der kan følgelig ikke være Tvivl om, at Varmegraden ikke her er den virkende Kraft. Men i Sommermaanederne forholder det sig efter al Sandsynlighed ganske omvendt. Muskelkraften vokser nemlig, som det ses af Figuren, endnu i Maj, hvor Lysstyrken har naaet sit Maximum, men i Juni og især i Juli og August, hvor Varmen har sit Maximum, ophører Muskelkraftens Vækst fuldstændig for atter at begynde i September, saa snart Varmen aftager. Sommervarmen udøver altsaa ifølge dette en direkte, hæmmende Indflydelse paa Muskelkraften, medens Lyset straks efter Vintersolhverv viser sin gunstige Indflydelse. Ganske det samme Resultat fremgaar af vore individuelle Maalinger. Den fra Forsøgspersonen L hidrørende Forsøgsrække strækker sig over Vinteren 1905—6, og da disse Maalinger paabegyndtes i Maj 1905, kan der ikke være Tale om nogen Virkning af Øvelse om Vinteren. I Tab. 11 er Middelværdierne for de seks Maa- neder anførte i Rækken Kg. T er de inaanedlige Middelværdier af Temperaturen i det frie, aflæst Kl. 9 om Morgenen, og L Lysstyrken efter vore Maalinger (sml. Tab. 9). Tab. 11 viser nøjagtig det samme som Tab. 9, nemlig at Muskelkraften Tab. 11. Maaned Okt Nov. Dec. Jan. Febr. Marts Kg- 38,o 38,o 37,5 37,8 39,0 39,7 T 6,3 4,5 2,2 1,5 0,9 1,9 L 34,3 28,7 26,0 26,6 31,9 37,8 begynder at stige i Januar samtidig med Lysstyrken og er betydelig større i Fe- bruar og Marts end i Oktober, medens Temperaturen næsten er konstant fra Ja- nuar til Marts og meget lavere end i Oktober. gennemgaaende betydelig større end vore, hvad dei- er ganske naturligt, fordi Fotometret der var udsat for direkte Bestraaling fra Solopgang til Solnedgang; mærkeligt er det, at de to Rækker staar i konstant Forhold til hinanden. Reducerer vi nemlig Tallene for Botanisk Have saaledes, at den i Juni fundne Maximumsværdi 53 nedsættes til vor Maximumsværdi 47,4 og de øvrige Tal i samme Forhold, saa faar vi Værdierne i Rækken „B. H. red.,“. Differenserne mellem disse Værdier og vore findes i Rækken „Dif.“. Disse Differenser er snart positive, snart negative, saa at vore Tal altsaa ikke er behæftede med større konstante Fejl. Forøvrigt er Differenserne meget mindre, end man maatte vente; Maalingerne er jo udførte i forskellige Aar, og Himlens Klarhed, af hvilken den maalte Lysstyrke for største Delen er afhængig, kan som bekendt være yderst variabel. Af disse overensstemmende Tal kan den interessante, men forøvrigt i Forvejen bekendte Kends- gerning ses, at Lysstyrken næsten har naaet sit Maximum i Maj, medens Temperaturen (sml. Tab. 9) først langt senere naar sit. Heraf skal i det følgende drages en for vore Undersøgelser væsentlig Følge- slutning.