Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

41 165 for, dels ved Temperaturoptimets individuelle Beliggenhed. Dette skal nærmere ud- vikles, naar vi har undersøgt Lufttrykkets Indflydelse paa Muskelkraften. ved Cirkler. Ls er Lysstyrken, beregnet af Fig. 10 a. 8. Muskelkraftens Afhængighed af Lufttrykket. De daglige Svingninger paa Bostedet. Allerede i 1904 lykkedes det Pe- dersen ved Hjælp af Maalingerne for de første fire Maaneder at paavise Muskelar- bejdets Afhængighed af Lufttrykket. Barometerforholdene var den Gang overordent- lig gunstige for en saadan Paavisning, idet der i den Tid kun indtraf faa, men store og langvarige Lufttryksforandringer. Resultatet er gengivet i Fig. 10 a. Kurven M angiver Muskelkraften; de Punkter, som fremstiller de ved de ugentlige Maa- linger fundne Værdier, er betegnede Maalingerne fra Universitetets bota- niske Have; L er Lufttrykket efter Meteorologisk Instituts Iagttagelser. De to sidste Kurver er bestemt paa den Maade, at paa den Dag, da Mu- skelkraften maaltes, er Middelværdi- erne henh. af Lysstyrke og Lufttryk for den foregaaende Uge afsatte. Som man ser af Figuren, stiger Muskel- kraften langsomt med Lysstyrken, medens de mindre Svingninger føl- ger Lufttrykket; kun efter det store Minimum, der strækker sig over hele Februar, varer det ti Dage, før Muskelkraften begynder at tiltage. Denne Omstændighed kan dog ikke gøre Muskelkraftens Forhold til Lufttrykket tvivlsom. Thi formaar Lufttrykket at indvirke saaledes paa Organismen, at Muskelkraften formindskes ved et ringe Lufttryk, saa vil der sandsynligvis ogsaa forløbe en rum Tid, før Virkningen af et stort og usædvanlig langvarigt Minimum ophæves. I hvert Fald har vore senere Maalinger paa en meget interessant Maade bekræftet det Resultat, som her fremtræder saa umiddelbart og anskueligt. Saa store og regelmæssige Lufttryksvariationer, som Fig. 10 a opviser, er ret sjældne, og Forholdet mellem de to Fænomener kan derfor som oftest ikke paa- vises gennem Overensstemmelser i Kurverne. Et typisk Eksempel herpaa er gen- givet i Fig. 10 b, hvor Kurven B angiver Barometerstanden, M Muskelkraften. Maa- lingerne hidrører fra Drengene i Foraaret 1906; disse Værdier er udjævnede een Gang, Barometerstandene derimod to Gange efter Lign. 4, for at Kurverne kan blive mere overskuelige. Da Overensstemmelsen mellem disse Kurver er tvivlsom paa Grund af de talrige, kortvarige Svingninger af Lufttrykket, er det her nødvendigt D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk; og mathem. Afd. IV. 2. 22