Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

55 179 paastaa, at Musklerne indeholder saa store Energimængder, at deres Ydelser næppe paavirkes kendelig af smaa Forandringer af Blodets Hæmoglobinindhold. Derimod er det meget mere sandsynligt, at den centrale Innervation, der bestemmer Muske- lens Kontraktioner, er afhængig af Forandringer i Ernæring og især af Oxydationen af de motoriske Centra. Efter denne Opfattelse er det altsaa egentlig ikke Musk- lernes, men Hjernens Energi, hvis Forandringer vi i det foregaaende har undersøgt; men de praktiske Resultater bliver det samme, enten vi søger Aarsagen til Foran- dringerne i Musklerne eller i Hjernen. Gaar vi nu ud fra den Forudsætning, at det hovedsagelig er Hjernecentrerne, hvis Tilstand er afhængig af de meteorologiske Faktorer, saa følger heraf, at et- hvert Arbejde af det centrale Nervesystem maa være underkastet lignende Sving- ninger som Muskelkraften. Naar Centralnervesystemets almindelige Ydeevne vari- erer under givne Omstændigheder, vil Forandringerne kunne paa vises ved et hvilketsomhelst Arbejde. Betegner vi ved Disposition eller Oplagthed til Arbejde den subjektive Fornemmelse af Ydeevnen, saa vilde altsaa, forudsat at vor Opfat- telse er rigtig, ogsaa denne Disposition bl. andet være afhængig af Vejret. Dis- positionen er nu desværre under normale Forhold noget yderst vagt, hvis Stør- relse aldeles ikke kan angives. Om man er mere eller mindre disponeret, erkender man som oftest kun af, hvorledes Arbejdet gaar fra Haanden. Kun i extreme Til- fælde giver Dispositionen sig til Kende ved særlige Organfornemmelser; man føler sig mat, træt og tung i Hovedet, eller man føler sig let og frisk, Hovedet er klart o. s. v. Der gives dog nogle Mennesker, hos hvem en Formindskelse af Arbejds- evnen næsten stedse ledsages af et mere eller mindre stærkt Anfald af Migræne. Styrken af Hovedsmerterne kan naturligvis, naar Sygdommen indfinder sig ret hyp- pig, nogenlunde vurderes, og saadanne Personer er altsaa virkelig derved i Stand til at „maale“ deres Disposition. I saadanne Tilfælde maatte der altsaa kunne paa- vises et Forhold mellem det subjektive Befindende og Vejret, dersom Arbejdsevnen og dermed Dispositionen var afhængig af meteorologiske Forhold. Hr. Professor Dahlberg, Lærer i Geografi ved Officersskolen i København, har stillet et i denne Henseende værdifuldt og omfangsrigt Materiale til vor Raadighed. Han befinder sig netop i den beklagelsesværdige Tilstand, meget hyppig at lide af Migræne, og da han engang mente at have iagttaget, at hans Befindende var af- hængig af Barometerstanden, foresatte han sig at undersøge Sagen nærmere. Hver Aften, før han gik i Seng, betegnede han sit Befindende i Dagens Løb ved et Tal: udmærket V, meget godt IV, godt III, temmelig godt II og maadeligt I. Senere op- tegnede han Barometerstanden for hver Dag efter Meteorologisk Instituts Maaneds- o versigter. Iagttagelserne fortsattes i 5 Aar, 1900—1904, saa at der i det hele fore- ligger 1826 Bestemmelser; Resultaterne af Iagttagelserne er gengivne i Tab. 15. Barometerstandene er inddelt i Grupper paa 5 mm., og i hver Gruppe er det ab- solutte Antal af de her forekommende Bedømmelser V, IV, III, II og I opførte. Da de forskellige Barometerstande ikke forekommer lige hyppig, kan man ingen Slut- ning drage af de forskellige Bedømmelsers absolutte Hyppigheder; men de heraf