Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

57 181 lignende Forbindelse efterhaanden kunde paavises paa de fleste andre Omraader. Saaledes har f. Eks. den norske Læge Magelssen allerede utvivlsomt bevist, at Orga- nismens Modstandsevne mod Infektionssygdomme, især Scarlatina, er afhængig af Vintertemperaturen1). Da Mageissens Arbejde imidlertid er blevet højst forskellig bedømt, paa den ene Side blevet anset som i høj Grad originalt, paa den anden Side stemplet som ganske værdiløst, maa vi nærmere begrunde den her fældede Dom. Mageissens Metode er i Princippet den samme, som vi for største Parten har anvendt i det foregaaende; han udjævner Værdierne for de to Fænomener, hvis indbyrdes Forhold skal undersøges, saa længe, til Kurverne bliver overskuelige; men hans praktiske Udførelse af denne Udjævning er saa uheldig som vel muligt. Udjævningens simple Formaal: at eliminere Værdiernes mindre Svingninger, idet de betragtes som tilfældige Fejl, synes slet ikke at være gaaet op for ham. Han tager alene Sigte paa at forandre Værdierne saaledes, at Kurverne enten forløber „parallelt11 eller „oppositionelt41. Dette opnaar han let, idet han anvender de usym- metriske Udjævningsformler: (i/2) = ^(z/x + j/a); (y3) = lKvi +(j/4) = 1M*/i + y2 +?73 + y4) °-s-v- ganske efter Behag. Udjævner man f. Eks. det ene Fænomen ved Hjælp af den første, det andet Fænomen ved Hjælp af den sidste af disse Formler, saa forskyder man simpelthen derved de to Kurvers indbyrdes Beliggenhed, og Resultatet bliver ikke en Paavisning af et faktisk Forhold, men Frembringelsen af en kunstig Lov- mæssighed2). En saadan lader sig dog næppe fremstille, naar der slet ikke existerer noget Forhold mellem de to Fænomener; man tør derfor paastaa, at Magelssen vel har konstateret et Forhold, blot ikke det faktiske. For at se, hvilket Resultat der fremkommer, naar man gaar rigtig til Værks, har vi underkastet Mageissens hele Materiale angaaende Scarlatina3) en ny Bear- bejdelse. Resultatet findes i Tab. 16. Under A er Aarstallene anførte; T er Vinterens Middeltemperatur for Christiania, angiven i Grader Reaumur. Hver Vinter er regnet fra Oktober i det foregaaende Aar til Marts i det angivne Aar; Middeltemperaturen for disse Halvaar har vi udjævnet to Gange efter Lign. 4 og anført Resultatet i Ta- bellen. Sc. endelig er Dødeligheden af Scarlatina i Christiania pr. 10000 Indbyg- gere; disse Tal er kun udjævnede een Gang. Da Ligning 4 er fuldstændig symme- trisk, kan de to Fænomeners Maxima og Minima ikke forskydes derved, at Vær- dierne er ulige stærkt udjævnede. Dette var nemlig nødvendigt, for at Kurven, der erholdes af de stærkt svingende Temperaturværdier, kunde blive ligesaa jævn som Kurven for Scarlatina. I Fig. 15 er Resultatet grafisk fremstillet; T er Temperaturen, Sc. Dødelig- heden af Scarlatina. Kurverne har, som det ses, hverken et parallelt eller et oppo- sitionelt Forløb; Sc. er nærmest at anse som en sammentrængt Gentagelse af T. Wetter und Krankheit, Heft. 1—5. Christiania 1894—1906. 2) Vi gaar her ikke nærmere ind paa de vilkaarlige Forskydninger og Drejninger af Kurverne, som Magelssen foretager; som videnskabelig Metode kan denne Fremgangsmaade ikke tages alvorligt. 3) Anf. St Heft 1, S. 14-16. D. K. D. Viciensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IV. 2. 24