Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

61 185 ladende er ret forskellige, som Skelnen mellem Lysintensiteter, Tonhøjder og For- mer (Tælning af Bogstaver), Addition af eencifrede Tal og Kombineren (Supplering af ufuldstændig Tekst) viser en høj Korrelation, paa den ene Side indbyrdes, paa den anden Side med den „almindelige Intelligens", der til Dels fremgaar af Ele- vernes Rækkefølge i Klassen. Derimod viser Udenadslæren ingen Korrelation hverken med de nævnte Arbejder eller med „Intelligensen". Herfra gives dog een Undtagelse, idet Winch1) og til Dels ogsaa Pohlmann hos Piger har paavist en Korrelation mellem Hukommelsespræstationerne og Intelligensen. Men denne Und- tagelse kan naturligvis meget vel bero derpaa, at de paagældende Pigers Intelligens hovedsagelig er bedømt af deres Præstationer paa Hukommelsens Omraade. Ser vi bort herfra, fører de omtalte Undersøgelser ligeledes til en Deling af de psykiske Arbejder i de oftere nævnte Grupper. Denne Forskel mellem de to Slags psykiske Arbejder var vi aldeles ikke paa det rene med, da vi besluttede at bestemme Svingningerne af den psykiske Ar- bejdsevne ved daglige Maalinger. Vi begyndte med en Undersøgelse af Hukom- melsen, men efter fire Maaneder blev den atter opgiven, fordi de praktiske Van- skeligheder var saa store, at det forventede Resultat næppe kunde svare til Ulejlig- heden. Idet vi gik ud fra den Betragtning, at det ikke kom an paa Arbejdets Art, foretog vi derefter en Bestemmelse af Additionshastigheden, hvilken Bestemmelse var meget lettere og bekvemmere at gennemføre. Disse forskellige Undersøgelser og Resultaterne deraf skal senere udførlig omtales; lier fremhæver vi kun Hoved- sagen, at de to Slags Arbejder viste helt forskelligartede Forhold overfor de me- teorologiske Fænomener, hvilket jo kun er et yderligere Bevis for den Væsensforskel, der bestaar mellem dem. Da disse Resultater i Slutningen af 1906 begyndte at skinne igennem, opstod det ret naturlige Spørgsmaal, om det ikke var muligt at udfinde de fundamentale psykofysiske Fakta, hvorpaa Forskellen mellem de to Grupper beror. Ganske haab- løst syntes dette Foretagende os ikke. Betragter vi først Præcisionsarbejderne, saa giver Selviagttagelsen os et utvivlsomt Fingerpeg. Det ved første Øjekast ret over- raskende Faktum, at Skelnen og Reproduktion staar i Forhold til hinanden, vil synes mindre mærkeligt, naar man betænker, hvilken Betydning Reproduktionen har for Skelneprocessen. Talrige Iagttagelser taler for, at Fornemmelsers Identifi- cering og altsaa ogsaa Skelnen mellem givne Fornemmelser ikke alene beror paa Fornemmelsernes Art og Styrke, men ogsaa paa deres totale Indhold, o: Skelnen mellem Fornemmelser muliggøres kun ved en Række psykiske Momenter, der næppe kan opløses i deres Bestanddele gennem psykologisk Analyse, men tilkende- giver deres Tilstedeværelse derved, at nu og da enkelte Momenter bliver bevidst3). *) Immediate memory in school children. Brit. Journ. of Psychol. Vol. 1. S. 127. 2) Elemente der Psychodynamik S. 353—366. Den her S. 353, forekommende Bemærkning, at man hidtil i Psykologien ikke har lagt stor Vægt paa Fornemmelsens Indhold, er for saa vidt ikke korrekt, som Høffding allerede i den første Udgave af sin Psykologi (København 1882) saavel som i alle føl- gende Oplag har anført Fakta, der gør det sandsynligt, at de saakaldte enkle Fornemmelser er ret komplicerede Forbindelser. Senere har Munsterberg (Neue Grundlegung der Psychophysik; 1890) frem-