Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

188 64 altsaa den centrale Energiomsætning og følgelig Baningen er, desto lettere og hur- tigere maa Forestillingsrækken blive lært udenad. Evnen til at fastholde Forestil- lingerne vokser altsaa med Energien af de centrale Processer, for hvis Størrelse Baningskoefficienterne giver os et relativt Maal. Paa den anden Side maa denne Evne være desto mindre, jo finere Skelnedygtigheden er, da som allerede ovenfor omtalt en finere Opfattelse af Forskel beror paa et større Antal Ledningsbaner. Men med Antallet af Baner vokser ogsaa ved Læren af nye Forestillingsrækker Muligheden for Dannelse af Siderækker, hvorved den associative Sammenknytning i høj Grad vanskeliggøres1). Det maa altsaa ventes, at Evnen til at holde en Fore- stillingsrække fast vokser med Baningskoefficienten, men er desto mindre, jo finere Skelnedygtigheden er. Eksperimental Prøve paa Teorien. Naar man vil undersøge de her om- talte Korrelationer, vil man ganske naturligt være henvist til at arbejde med Lyd- intensiteter. Baade hvad Lysintensiteter, Lyskvaliteter, Vægt og Tryk angaar, er Skelnedygtigheden nemlig i høj Grad afhængig af perifere Forhold, medens Skel- nen mellem Tonhøjder, særlig naar man forlanger Angivelse af Forskellens Ret- ning, er afhængig af den specielle musikalske Begavelse. Skelnen mellem Lyd af forskellig Styrke frembyder derimod for det første den Fordel, at den hos Menne- sker med normal Hørelse saa vidt vides ikke forstyrres af perifere Momenter, saa at den centrale Skelneproces her fremtræder renest. For det andet er kun faa Mennesker paa dette Omraade i Besiddelse af særlig Øvelse, fordi Skelnen mellem Lydintensiteter ikke finder særlig Anvendelse i det praktiske Liv. Endelig faar man ved Bestemmelsen af Skelnedygtigheden for Lydintensiteter tillige en Værdi for Baningskoefficienten, saa at denne følgelig ikke kræver nogen speciel Undersøgelse. Føjer man hertil en Bestemmelse af Additionshastigheden og Udenadslæren, saa kan Korrelationerne undersøges. En saadan Undersøgelse anstilledes i November og December 1906 paa nogle Studerende, fem mandlige og to kvindelige, der just arbejdede i Laboratoriet. De Studerende svarede saa lidt som muligt til de Fordringer, der bør stilles til et saa- dant Forsøgsmateriale, idet deres Øvelse i forskellige Retninger var yderst forskellig. Nogle havde taget Del i psykologiske Undersøgelser, andre derimod ikke. To af Forsøgspersonerne kunde næsten kaldes professionelle Regnere, de øvrige havde kun middelmaadig Øvelse i Regning, og paa samme Maade forholdt det sig med Hensyn til Udenadslæren. Hukommelsens Modaliteter var ogsaa meget forskellige; de fleste var vel visuel-motoriske, een Person hørte derimod til den indifferente Type, en anden til den auditiv-motoriske, og en tredje var udpræget typografisk- visuel. Dersom der under disse forstyrrende Omstændigheder kan paavises Korrela- tioner, lør man vel antage, at de bliver endnu mere fremtrædende, naar en mere ensartet Gruppe undersøges. Forsøgene fandt Sted 2 Gange om Ugen, Kl. 1—2. I det hele blev der arbejdet otte Gange, hver Gang efter det samme Skema. Først blev en Stavelserække lært udenad, derpaa fulgte fem dels op- dels nedstigende Muller und Pilzecker: Zur Lehre vom Gedåchtnis. S. 134—157.