Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne
Forfatter: R.H. Pedersen, Alfr. Lehmann
År: 1907
Forlag: Andr. Fred Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel. Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 76
UDK: 612 Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000165
D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 7. Række, Naturvidensk. og mathem. Afd. IV. 2
Pris: 2 Kr. 45 Ø.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
191
Da Ru, r og rn er bekendte Størrelser, kan p beregnes af Ligningen. Den saa-
ledes fundne Værdi af p er ogsaa angiven i Tab. 17. Ved Hjælp af Lign. 6 kan da
endvidere r2 beregnes; disse Værdier findes ligeledes i Tab. 17. Som det ses, af-
viger de kun lidt fra de af u-Dommene uden
Værdier for r2 og afgiver følgelig et nyt Bevis
for Baningsteoriens Rigtighed. De af Lign. 6 og
7 fundne Værdier for r2 og p er dog sikkert
nøjagtigere end de, der umiddelbart er afledede
af u-Dommene, for det første fordi Rn og rn kan
afledes med større Nøjagtighed af de paagæl-
dende Spredningskurver end r2, der er afhængig
af Maximumspunktets altid noget usikre Belig-
genhed, og for det andet, fordi et større Antal
Værdier, nemlig samtlige g- og År-Domme, kom-
mer i Betragtning ved den teoretiske Bestem-
melse af r2. Vi lægger derfor de af Lign. 6 og
7 beregnede Værdier til Grund for vore følgende
Betragtninger.
Der staar endnu tilbage at bestemme Skelne-
teoretiske Forudsætninger afledede
dygtigheden U. Da r2 bliver vurderet lig r og Ru netop mærkelig større end r, er
Skelnedygtigheden altsaa desto finere, jo mindre Differensen Ru — r2 er. Følgelig er:
U = . Det kan forøvrigt let bevises, at U = K—1. Ifølge Lign. 7 er
nemlig:
Ru , 7?n + r—r9
-+/> = —7—
_ 1 4- = 14. p = I.
r
Vi kan nu gaa over til Bestemmelsen af Korrelationerne, idet vi anvender den
samme Fremgangsmaade, som allerede oftere har ydet os god Tjeneste. Vi af-
sætter altsaa f. Eks. simpelthen Additionshastigheden som Funktion af Skelnedygtig-
heden og faar da Fig. 16, hvor de ved punkterede Linier forbundne Punkter re-
præsenterer Værdierne for de enkelte Forsøgspersoner. For at den Lovmæssighed,
der her gør sig gældende, kan træde tydeligere frem, kan vi udjævne Værdierne.
Rigtignok er Argumenterne i det foreliggende og i alle analoge Tilfælde ikke
æqvidistante, men dette kan ikke berede os større Vanskeligheder, da det er nød-
vendigt at foretage en stærk Udjævning udelukkende ved Hjælp af Differenserne af
første Orden. Det er da let at anvende dividerede Differenser.
Lad Argumenterne være: x2 x3
deres Differenser: dx d2
og de tilsvarende Funktionsværdier: yL y2 y3.
Til Midten mellem xx og x2 svarer Funktionsværdien y^ = (i/1 + z/2),
og til Midten x'mellem x2 og x., Funktionsværdien y'/j. = ^2 (y2 J/3)- Men nu
er Differensen x'p.— x2 = x/ø d2, og Differensen x2—xp. = x/s dx, altsaa bliver den
udjævnede Funktionsværdi (z/2):
25*