Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

Forfatter: R.H. Pedersen, Alfr. Lehmann

År: 1907

Forlag: Andr. Fred Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel. Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 76

UDK: 612 Sm.

DOI: 10.48563/dtu-0000165

D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 7. Række, Naturvidensk. og mathem. Afd. IV. 2

Pris: 2 Kr. 45 Ø.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
67 191 Da Ru, r og rn er bekendte Størrelser, kan p beregnes af Ligningen. Den saa- ledes fundne Værdi af p er ogsaa angiven i Tab. 17. Ved Hjælp af Lign. 6 kan da endvidere r2 beregnes; disse Værdier findes ligeledes i Tab. 17. Som det ses, af- viger de kun lidt fra de af u-Dommene uden Værdier for r2 og afgiver følgelig et nyt Bevis for Baningsteoriens Rigtighed. De af Lign. 6 og 7 fundne Værdier for r2 og p er dog sikkert nøjagtigere end de, der umiddelbart er afledede af u-Dommene, for det første fordi Rn og rn kan afledes med større Nøjagtighed af de paagæl- dende Spredningskurver end r2, der er afhængig af Maximumspunktets altid noget usikre Belig- genhed, og for det andet, fordi et større Antal Værdier, nemlig samtlige g- og År-Domme, kom- mer i Betragtning ved den teoretiske Bestem- melse af r2. Vi lægger derfor de af Lign. 6 og 7 beregnede Værdier til Grund for vore følgende Betragtninger. Der staar endnu tilbage at bestemme Skelne- teoretiske Forudsætninger afledede dygtigheden U. Da r2 bliver vurderet lig r og Ru netop mærkelig større end r, er Skelnedygtigheden altsaa desto finere, jo mindre Differensen Ru — r2 er. Følgelig er: U = . Det kan forøvrigt let bevises, at U = K—1. Ifølge Lign. 7 er nemlig: Ru , 7?n + r—r9 -+/> = —7— _ 1 4- = 14. p = I. r Vi kan nu gaa over til Bestemmelsen af Korrelationerne, idet vi anvender den samme Fremgangsmaade, som allerede oftere har ydet os god Tjeneste. Vi af- sætter altsaa f. Eks. simpelthen Additionshastigheden som Funktion af Skelnedygtig- heden og faar da Fig. 16, hvor de ved punkterede Linier forbundne Punkter re- præsenterer Værdierne for de enkelte Forsøgspersoner. For at den Lovmæssighed, der her gør sig gældende, kan træde tydeligere frem, kan vi udjævne Værdierne. Rigtignok er Argumenterne i det foreliggende og i alle analoge Tilfælde ikke æqvidistante, men dette kan ikke berede os større Vanskeligheder, da det er nød- vendigt at foretage en stærk Udjævning udelukkende ved Hjælp af Differenserne af første Orden. Det er da let at anvende dividerede Differenser. Lad Argumenterne være: x2 x3 deres Differenser: dx d2 og de tilsvarende Funktionsværdier: yL y2 y3. Til Midten mellem xx og x2 svarer Funktionsværdien y^ = (i/1 + z/2), og til Midten x'mellem x2 og x., Funktionsværdien y'/j. = ^2 (y2 J/3)- Men nu er Differensen x'p.— x2 = x/ø d2, og Differensen x2—xp. = x/s dx, altsaa bliver den udjævnede Funktionsværdi (z/2): 25*