Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

67 191 Da Ru, r og rn er bekendte Størrelser, kan p beregnes af Ligningen. Den saa- ledes fundne Værdi af p er ogsaa angiven i Tab. 17. Ved Hjælp af Lign. 6 kan da endvidere r2 beregnes; disse Værdier findes ligeledes i Tab. 17. Som det ses, af- viger de kun lidt fra de af u-Dommene uden Værdier for r2 og afgiver følgelig et nyt Bevis for Baningsteoriens Rigtighed. De af Lign. 6 og 7 fundne Værdier for r2 og p er dog sikkert nøjagtigere end de, der umiddelbart er afledede af u-Dommene, for det første fordi Rn og rn kan afledes med større Nøjagtighed af de paagæl- dende Spredningskurver end r2, der er afhængig af Maximumspunktets altid noget usikre Belig- genhed, og for det andet, fordi et større Antal Værdier, nemlig samtlige g- og År-Domme, kom- mer i Betragtning ved den teoretiske Bestem- melse af r2. Vi lægger derfor de af Lign. 6 og 7 beregnede Værdier til Grund for vore følgende Betragtninger. Der staar endnu tilbage at bestemme Skelne- teoretiske Forudsætninger afledede dygtigheden U. Da r2 bliver vurderet lig r og Ru netop mærkelig større end r, er Skelnedygtigheden altsaa desto finere, jo mindre Differensen Ru — r2 er. Følgelig er: U = . Det kan forøvrigt let bevises, at U = K—1. Ifølge Lign. 7 er nemlig: Ru , 7?n + r—r9 -+/> = —7— _ 1 4- = 14. p = I. r Vi kan nu gaa over til Bestemmelsen af Korrelationerne, idet vi anvender den samme Fremgangsmaade, som allerede oftere har ydet os god Tjeneste. Vi af- sætter altsaa f. Eks. simpelthen Additionshastigheden som Funktion af Skelnedygtig- heden og faar da Fig. 16, hvor de ved punkterede Linier forbundne Punkter re- præsenterer Værdierne for de enkelte Forsøgspersoner. For at den Lovmæssighed, der her gør sig gældende, kan træde tydeligere frem, kan vi udjævne Værdierne. Rigtignok er Argumenterne i det foreliggende og i alle analoge Tilfælde ikke æqvidistante, men dette kan ikke berede os større Vanskeligheder, da det er nød- vendigt at foretage en stærk Udjævning udelukkende ved Hjælp af Differenserne af første Orden. Det er da let at anvende dividerede Differenser. Lad Argumenterne være: x2 x3 deres Differenser: dx d2 og de tilsvarende Funktionsværdier: yL y2 y3. Til Midten mellem xx og x2 svarer Funktionsværdien y^ = (i/1 + z/2), og til Midten x'mellem x2 og x., Funktionsværdien y'/j. = ^2 (y2 J/3)- Men nu er Differensen x'p.— x2 = x/ø d2, og Differensen x2—xp. = x/s dx, altsaa bliver den udjævnede Funktionsværdi (z/2): 25*