Vejret og vort Arbejde
Eksperimentale Undersøgelser over de meteorologiske Faktorers Indflydelse paa den legemlige og sjælelige Arbejdsevne

194 70 hed er derimod en Biting. Man udfører vel derfor stedse Beregningerne saaledes, at man har en subjektiv Vished for deres Rigtighed, men dette opnaas som ovenfor forklaret kun paa Bekostning af Arbejde og Tid. Ved Maalingerne af Additions- hastigheden kan man i Begyndelsen ikke opgive denne tilvante Regneipaade, men lidt efter lidt træder Bioperationerne, ved hvilke der opnaas Vished, tilbage, de auditive eller motoriske Billeder, ved Hjælp af hvilke Additionerne udføres, for- kortes, og saaledes nærmer Hastigheden sig langsomt sit Maximum. Denne Stig- ning af Additionshastigheden paa Grund af Øvelse varede for vort Vedkommende næsten tre Fjerdingaar, saa at en eventuel Aftagen om Vinteren derved fuldstændig skjultes. Lige saa lidt er det lykkedes os at paavise et Forhold til Lufttrykket. I December og Januar, da Muskelkraften begynder at variere med Lufttrykket, findes for Additionshastighedens Vedkommende endnu ikke Spor af en saadan Afhængig- hed, skønt der i disse Maaneder forekom meget store og varige Lufttryksforandringer. Af de undersøgte ydre Faktorer er det kun Temperaturen, der udøver en paa- viselig Indflydelse paa Additionshastigheden; men denne Indvirkning er ogsaa meget betydelig, saa at alle Svingninger af større Bølgelængde sandsynligvis hid- rører herfra. Alle saadanne Omstændigheder, der foraarsager Svingninger i Ar- bejdsdispositionen fra Dag til Dag, som Ernæring, den foregaaende Dags Arbejde, Søvnen o. s. v., paavirker uden Tvivl Additionshastigheden meget stærkere, end de paavirker f. Eks. Muskelkraften, hvad der giver sig til Kende derved, at Additions- haslighedens Variationer som oftest er ret betydelige; men saa snart man udjævner disse Variationer, idet der dannes Middeltal af Maalingerne for fem og fem Dage, saa viser det sig, at de tilbageværende Svingninger næsten fuldstændig er afhæn- gige af Temperatursvingningerne. Smaa Uregelmæssigheder, der vanskeliggør Overblikket, kan let udjævnes ved Hjælp af Lign. 4. Paa denne Maade har vi be- handlet vore Maalinger saavel af Additionshastigheden som af Soveværelsets Mini- mumstemperatur. Resultatet fremgaar af Fig. 18. Figuren indeholder fire Kurver, der parvis hører sammen. De to foroven fremstiller Maalingerne for Forsøgspersonen P, de to forneden for Forsøgspersonen L. De med T betegnede Kurver, den øverste og den nederste, er Temperaturkur- verne; de to mellemste fremstiller Additionshastigheden. Sammenligner man de sammenhørende Kurver, ses det let, at de næsten overalt opviser modsat rettede Svingninger; naar Temperaturen synker, stiger Additionshastigheden, og omvendt, naar den første stiger, synker den sidste. Forandringerne af de to Fænomener ind- træder dog ikke altid samtidig; i Regelen begynder Additionshastigheden først at variere, naar en Temperaturforandring en kort Tid har gjort sig gældende. Dette viser sig tydeligst derved, at de sammenhørende Kurvers Maxima og Minima er saaledes forskudt overfor hverandre, at Additionshastighedens Maxima og Minima ofte indtræffer noget senere end Temperaturens. Utvivlsomme Undtagelser fra den Lov, at Additionshastigheden svinger modsat Temperaturen, indtræder først om- kring den 22. Dec., da Temperaturen bliver meget lav. Her synker P’s Tempera- turkurve under 7C C, L’s Kurve under 10°, og fra den Tid bliver de lo Kurvers