Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
91 senere Betragtninger over disse, af hvilke især van Swindens „Dissertation sur les Thermométres“, Amsterdam 1778, er meget indgaaende, bygger i Hovedsagen paa Grischow. Fahrenheit skal efter Grischow1) og andre2) have betroet sin Manuduktør i Matematik, Bärnsdorf (fra Rostock), Hemmeligheden ved sin Inddelingsmaade af Termometret, som han paastod var saaledes, at enhver, der kendte den, kunde lave Termometre, der var overensstemmende. Grischow skriver, at dette er sket „circiter 1712 & 1713 nisi jam ante“. Kort efter rejste Fahrenheit til Halle og Leipzig, og Bärnsdorf i Forening med en Kollega, Lange, forsøgte da at lave Termometre efter Anvisningen. Ska- laen paa disse var lidt anderledes end paa de senere alminde- ligt kendte Fahrenheitske, og der staar om Bärnsdorf, at han vistnok har beholdt „den ældre eller ældste Fahrenheits Ind- deling.“ Af Tabellen fremgaar nu, at Bärnsdorfs Termometre har 7V2 ved Frysepunktet og 22T/2 ved Legemsvarmen, og disse større Grader er igen delte i mindre, nemlig hver Grad i 8. Dette at sætte 772 ved Frysepunktet tyder dog sammen med alt det andet paa en Paavirkning fra Rømer, da det er vanske- ligt at tænke sig, at to Mennesker finder paa at sætte et saa urimeligt Tal som 772 ved Frysepunktet. Bärnsdorfs Nul- punkt er noget højere end de senere Fahrenheitske T e rmometres. Der er andre Vidnesbyrd om, at Fahrenheit har benyttet 7V2 ved Frysepunktet og haft sit oprindelige Nulpunkt lidt højere end det senere. Professor Dn. Kirch fra Berlin beskriver 17373) sit Termo- meter i Anledning af nogle Observationer af Temperaturer i Pensylvanien, som en Ven af ham har anstillet med et Termo- meter, der er Mage til hans eget; dette Termometer blev givet Vennen 1728, og der omtales i Afhandlingen Observationer af Kirch 1732. Efter dette Aar er den altsaa skrevet; det Bind, den staar i, er trykt 1737, men derfor kan jo Afhandlingen godt være skreven før. 1) „Mit Termometer, som jeg har brugt i flere Aar, er l) 1. c. S. 271. 2) Cotte: Traité de meteorologie 1774, S. 129. 8) Misc. Berol. Tomus V 1737, S. 129.