Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
tained in the following manner. The first point below of the
beginning of the scale was found by a mixture of ice, water and
sal-ammoniac or also sea salt; when a thermometer is put in
such a mixture, the liquid falls, until it reaches a point desig-
nated as zero. This experiment succeeds better in winter than
in surrfmer. The second point is obtained, when water and ice
are mixed without the salts named; when a thermometer is put
in this mixture, the liquid stands at 32° .... The third point
is at 96°; the alcohol expands to this height, when the thermo-
meter is placed in the mouth or in the armpit of a healthy
man and held there, until it acquires the temperature of the
body . . .
Her fortæller altsaa Fahrenheit selv, at hans Termometer-
inddelings Godhed beror paa Brugen af faste Punkter, mellem
hvilke Inddelingen foretages. Af de her omtalte 3 faste Punkter
svarer tilsyneladende kun det ene — Frysepunktet — til dem,
Rømer benyttede. Det fremgik imidlertid af Derhams ovenfor
citerede Ytring, at 1709 blev Rømers Nulpunkt identificeret med
en Kuldeblandingstemperatur, og den Kendsgerning, at Kvik-
sølvet nærmede sig denne Grænse i den strengeste Vinter, man
i Mands Minde havde haft, har sikkert givet den en særlig Be-
tydning, saa det er ikke urimeligt, at Fahrenheit — og maaske
Rømer — har valgt den til fast Punkt paa et Termometer, der
ikke skal vise saa høje Varmegrader som til Vandets Kogepunkt.
Som vi nu skal se paa de forskellige Skalaer, der fra Aarene
1708 —14 bærer Fahrenheits Navn, har dette faste Punkt ikke
været helt paalideligt; man kan ogsaa i de ovenfor citerede Ord:
„Eksperimentet lykkes bedre om Vinteren end om Sommeren“,
se, at Fahrenheit ikke stoler paa at faa ganske den samme Tem-
peratur hver Gang; det er da rimeligvis som en Art Kontrol,
at det 3dje faste Punkt er indført. I de første Aar, da Fahren-
heit lavede sine Termometre, holdt han sin Konstruktionsmaade
hemmelig og forbavsede sin Samtid højlig ved sine Termometres
Overensstemmelse.
Fahrenheits ældste Termometre findes omtalt forskellige
Steder. Særlig Grischow1) har en udførlig Sammenstilling af
de forskellige Skalaer, som de har været inddelte efter. De
:) Miscell. Berolienses Tomus VI (trykt 1740).