Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
90 tained in the following manner. The first point below of the beginning of the scale was found by a mixture of ice, water and sal-ammoniac or also sea salt; when a thermometer is put in such a mixture, the liquid falls, until it reaches a point desig- nated as zero. This experiment succeeds better in winter than in surrfmer. The second point is obtained, when water and ice are mixed without the salts named; when a thermometer is put in this mixture, the liquid stands at 32° .... The third point is at 96°; the alcohol expands to this height, when the thermo- meter is placed in the mouth or in the armpit of a healthy man and held there, until it acquires the temperature of the body . . . Her fortæller altsaa Fahrenheit selv, at hans Termometer- inddelings Godhed beror paa Brugen af faste Punkter, mellem hvilke Inddelingen foretages. Af de her omtalte 3 faste Punkter svarer tilsyneladende kun det ene — Frysepunktet — til dem, Rømer benyttede. Det fremgik imidlertid af Derhams ovenfor citerede Ytring, at 1709 blev Rømers Nulpunkt identificeret med en Kuldeblandingstemperatur, og den Kendsgerning, at Kvik- sølvet nærmede sig denne Grænse i den strengeste Vinter, man i Mands Minde havde haft, har sikkert givet den en særlig Be- tydning, saa det er ikke urimeligt, at Fahrenheit — og maaske Rømer — har valgt den til fast Punkt paa et Termometer, der ikke skal vise saa høje Varmegrader som til Vandets Kogepunkt. Som vi nu skal se paa de forskellige Skalaer, der fra Aarene 1708 —14 bærer Fahrenheits Navn, har dette faste Punkt ikke været helt paalideligt; man kan ogsaa i de ovenfor citerede Ord: „Eksperimentet lykkes bedre om Vinteren end om Sommeren“, se, at Fahrenheit ikke stoler paa at faa ganske den samme Tem- peratur hver Gang; det er da rimeligvis som en Art Kontrol, at det 3dje faste Punkt er indført. I de første Aar, da Fahren- heit lavede sine Termometre, holdt han sin Konstruktionsmaade hemmelig og forbavsede sin Samtid højlig ved sine Termometres Overensstemmelse. Fahrenheits ældste Termometre findes omtalt forskellige Steder. Særlig Grischow1) har en udførlig Sammenstilling af de forskellige Skalaer, som de har været inddelte efter. De :) Miscell. Berolienses Tomus VI (trykt 1740).