Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

89 Aar har fundet noget, der bestemt giver Oplysning om den per- sonlige Forbindelse mellem Fahrenheit og Rømer. Det fremgaar heraf tilstrækkelig tydeligt, at Fahrenheit mel- lem 1702 og 1710 har været i Danmark og haft Berøring med Rømer, altsaa netop i den Tid, da Rømer vides at have brugt sine nye Termometre. I Titius: „Seltenheiten der Natur“ o. s. v. staar der flere Gange omtalt, at der i 1709 er sket Temperatur- maalinger „med det i Danzig for sin Rigtighed berømte Fahren- heitske Vejrglas, som allerede brugtes i Aaret 17091). End- videre siges om dette Vejrglas i Anledning af Sammenligning mellem Temperaturmaalinger fra 1709, 1729 og 1740: „Das Wilkische Wetterglas, welche im Jahre 1709 Krikart besessen und aufgeschrieben, stimmt auch mit überein. Weil dieser Krikart solches Glas schon zwanzig Jahre vor 1709 soll gehabt haben, aber vor 1708 nicht aufgeschrieben ist, scheint es zu Anfänge des Frostes im Jahre 1708 von Fahrenheiten damals mit frischem Weingeiste gefüllet und nach seiner Art eingerichtet zu sein.“ Det er altsaa tilstrækkeligt sandsynligt, at Fahrenheit har truffet Rømer; hvis Boerhaaves Udsagn er rigtigt, maa Rømers Paavirkning kunne spores ved Betragtning af de ældste Fahren- heits Termometre. Det, Fahrenheit kunde lære af Rømer, var: Princippet med to faste Punkter som Basis for Skalaen, og dennes Inddeling i lige store Rumdele. Fahrenheit har kun beskrevet sin Frem- gangsmaade ved Konstruktion af Termometre ganske kort i Aaret 1724 i Phil. Trans2). Han siger der: The Thermometers constructed by me are chiefly of two kinds, one is filled with alkohol and the other with mercury. Their lenght varies with the use to which they are put, but all instruments have this in common: the degrees of their scales agree with one another, and their variations are between fixed limits3). The scales of thermometers used for meteorological observations begin below with 0° and go to 96°. The division of the scale depends upon three fixed points, which are ob- *) 1. c. 2. Bind, S. 666. 2) Phil. Trans. London. Vol. 33, 1724, S.78—84. 3) Fremhævet af mig (K. M.).