Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

93 kgl. Selskab i Berlin og som Følge deraf med al mulig Omhu endnu var i fuldstændig Overensstemmelse med det lille Ter- mometer, som Fahrenheit havde sendt kort Tid før fra Amster- dam til Berlin. Disse smaa Termometre var graderede ved Hjælp af to eller tre faste Punkter og er helt igennem som vi bruger dem nu. Det første Termometer er da ogsaa konstrueret efter faste Principper: thi en saadan Overensstemmelse vilde ikke kunne finde Sted ved et simpelt Tilfælde1); et lignende Termometer, der havde tjent til Observationer i 1709, og som sikkert er et af de første, Fahrenheit har konstrueret, fandtes i i Danzig 1740. Dette Termometer var tilsyneladende delt som de floren- tinske. 90 ved Legemsvarmen, 0 omtrent ved Sommervarmen, 90 ved den laveste Varmegrad, der altsaa svarede til Nul- punktet paa et Fahrenheits Termometer og 30 ved Frysepunktet. Fra laveste til højeste afsat Varmegrad er der da 180° = 8.22V2, fra lavest Varmegrad til Frysepunktet 60° = 8.71/2, altsaa som Bärnsdorfs. 1714 laver Fahrenheit to overensstemmende Termometre til Friherre Chr. von Wolf, Kansler ved Universitetet i Halle, som denne var meget begejstret for, og som han har givet en Beskrivelse af2). Skalaen havde 26 Grader; den 2den Grad paa Skalaen var mærket „størst Kulde“, og derfra op til den øverste Ende var der 24; ved den 8de stod der „koldt . Det minder ganske om en Skala, som Grischow anfører for de ældre Fahrenheits Termometre, der har de faste Punkter 0 8 24, som senere blev til 0—32—96. Her har Fahrenheit altsaa — maaske som Rømer efter Horrebows Mening — vaklet og taget 8 i Steden for 7 ^2. Men alt i alt er der dog stærke Tegn paa, at det er Ole Rømers mærkelige Tal for Frysepunktet, der er Oprindelsen til de nu brugelige 32° Fahrenheit for dette Punkt. Nu vil man maaske indvende, at hvis Rømers Skala skulde genfindes i Fahrenheits, maatte man finde 4.60 = 240 ved Koge- punktet og ikke 212. Dette kan dog finde sin Forklaring. Efter de Beskrivelser af de ældste Termometre, som oven for er fremsat, ses det, at Nulpunktet i de senere Termometre er lagt L) Se Henvisningen forrige Side. 2) Acta Eruditorum 1714, S. 381.