Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

94 lavere end i de første; har disse nu haft Nulpunkt fælles med Rømers, maa Graderne paa dem have været kortere end paa de senere, da der er samme Antal paa en kortere Strækning. I de senere Termometre er Tallet for Kogepunktet fundet ved at dele Afstanden Nulpunkt (hovedsagelig fastsat ved Kulde- blanding) — Frysepunkt i 32 ligestore Dele og afsætte disse over Frysepunktet; da disse Grader er længere end de ældre, maa der paa samme Strækning komme færre — derfor 212 og ikke 240 ved det faste Punkt, Kogepunktet. Fahrenheits Termometre, særlig Kviksølvtermometrene, be- tegner et overordentligt Fremskridt; man har ved dem nærmet sig betydeligt til det Maal at faa overensstemmende Angivelser af samme Varmetilstand. I de første tre Fjerdedele af det 18de Aar- hundrede vedbliver man dog at bruge mange forskelligt konstrue- rede Termometre med Skalaer, som er besværlige at sammenligne. Man finder da ogsaa i Arbejder fra denne Tid om Termometre vidtløftige Tabeller til Sammenligning af nu længst forglemte Skalaer; saaledes har Martine, v. Swinden og Lambert saadanne. Kun 3 Skalaer er naaede til vor Tid. Réaumurs stammer fra 17301) og betegnede et Tilbageskridt i Forhold til Fahrenheits; den var oprindelig ikke baseret paa Anvendelsen af to faste Punkter. Réaumur brugte til Inddelingen et fast Punkt og ind- delte Røret i Brøkdele af Beholderrumfanget. Denne Inddeling foretoges ad experimentel Vej ved Hjælp af smaa Stikhæverter og Tragte, saa at .Termometerrøret ikke kunde være et Haarrør; som Følge heraf maatte Beholderen være stor, 2 å 3 Tommer i Diameter, og som Følge heraf bliver for det første Termo- metret meget lidt følsomt, for det andet bliver Bestemmelsen af det faste Punkt, Frysepunktet, ofte unøjagtig, da der ikke an- vendes tilstrækkelig Tid til, at den store Beholder virkelig faar den ønskede Varmegrad. Tallet 80 for Kogepunktet nævner Réaumur kun en passant; hans Plan er at faa forskellige Ter- mometre til at være overensstemmende ved at inddele deres Rør paa oven beskrevne Maade og lade dem indeholde samme Slags Vædske; han foreslaar at bruge Vinaand af en saadan Styrke, at 1000 Rumdele af den udvider sig til 1080 ved Op- ) Hist. & Mem. de 1’Academie de Paris, année 1730.