Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Theoretisk Temperaturbegreb; Anskuelser om Varmens Natur. Hvad man mener om Varmens Natur er for det første be- stemmende for, hvorledes man stiller sig til det Spørgsmaal, om der gives noget naturligt — eller som det senere kaldes absolut — Nulpunkt, hvorfra Temperaturtallene — der jo i hvert Fald skal give Oplysning om Varmetilstande — rimeligt regnes. Vi har f. Ex. set, at Gassendi opfatter et Legemes forskellige Varmegrader som et Maal for det Antal Ildatomer, der er trængt ind i det; altsaa naar ingen Ildatomer findes, er Tem- peraturen Nul. Dette Nulpunkt maa da for ham blive en Grænse mellem Varme- og Kuldegrader, da hans Kuldestof vel maa maales paa samme Maade som Varmestoffet. Amontons har sit naturlige Nulpunkt, svarende til, naar Varmens Kraft er Nul, d. e., naar de Smaadele, ved hvis hurtige Bevægelse Varmen fremkommer, ikke formaar at holde en Luftarts Dele fra hinanden. Endslig — hvis man efter Bacon antagsr, „that the very essence of heat is motion and nothing else“ — maa Temperaturtallene faa et naturligt Nulpunkt, naar Termometer- substansens Dele ingen Varmebevægelse har. I de sidste to Tilfælde bortfalder Begrebet Kuldegrader. Altsaa vil blot dette ene Punkt angaaende Temperatur- begrebets nærmere Fastsættelse kræve, at man fæstner sine An- skuelser om Varmen som et Stof eller en Bevægelse, om Exi- stensen af et „primum frigidum“, om det maa antages, at et eventuelt Varme- eller Kuldestof har Bevægelse eller ikke, men skal man ud over dette og danne sig Forestilling om andre Temperaturtals Betydning, maa man langt mere i Enkeltheder.