Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

97 Blandt andet er der det gamle Spørgsmaal om potentiel Varme og Kulde, der paany og i anden Form dukker op: kan et Le- geme besidde en Varmemængde, der er skjult for Termometret, thi i saa Fald kan man ikke som Gassendi sætte Temperatur- tallene proportionale med Mængden af Ildatomer, hvis man hylder den stoflige Theori eller paa en simpel Maade afhængig af Hastigheden, hvis man hylder Bevægelsestheorien. Vil man i Temperaturen søge et Maal for Varmens Kraft til at søge til andre Ting, maa Antiperistasisprincippet være ihjelslaaet; det sidste var i Hovedsagen sket ved Boyles og andres Hjælp, som tidligere paavist. — Ved Slutningen af det 18de Aarhundrede var det den her- skende Anskuelse, at Varmen skyldtes et Stof, der af Lavoisier kaldes calorique, og som i „Traité élémentaire de chimie op- føres blandt Elementerne; ganske vist finder man, som det senere skal vises, ogsaa mere reserverede Udtalelser fra La- voisier om dette Punkt, men i Virkeligheden hersker den stof- lige Anskuelse om Varmens Natur næsten uindskrænket. Det ser altsaa ud, som om den gamle aristoteliske Anskuelse, at Ilden er et Element, og Varmen dens , første Kvalitet, var kom- men til Ære og Værdighed igen. Ganske vist er den befriet fra subtile Distinktioner mellem Materie og Form og har mistet den karakteristiske Antagelse, at Elementet kan forvandles til et andet, og Anskuelsen hviler ikke alene paa en Serie Speku- lationer, men ogsaa paa en Serie Experimenter. I Begyndelsen af det 18de Aarhundrede var Anskuelserne mere vexlende. Bacons og Boyles mekaniske Forestillinger om Varmens Natur beherskede endnu til en vis Grad deres Lands- mænds Meninger, og den cartesianske Lære med dens tilsyne- ladende Blanding af stoflig Theori og Bevægelsestheori havde stor Indflydelse. Newtons Forestillinger om Lyset som noget materielt har maaske nok støttet Forestillingen om Varmens stoflige Natur, uden at man dog kan sige, at han selv har udtalt sig bestemt for denne1). Lys og Varme er desuden ikke for Datiden saa nær beslægtede Fænomener som for Nutiden. De gamle aristo- l) Newtons Opticks. London 1733. S. 314, Query 5: „Do not Bodies and Light act mutually upon one another; that is to say Bodies upon Light in emitting, reflecting and inflecting it, and Light upon Bodies for 7