Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

98 teliske Elementer, hvis Rolle langt fra er udspillet, drager Tan- ken hen paa Varmens materielle Natur, og Kemikernes store Arbejde paa at løse Forbrændingsproblemet har sikkert bidraget til at drage dem i samme Retning. Afhandlinger af Homberg i Mem. de l’Acad. des sciences fra 1702 og 05 viser tydelige Spor af begge disse Paavirkninger1). Indflydelse fra Cartesius viser sig paa mange Maader; et Tegn paa dens Betydning er, at den spiller en stor Rolle i Lærebøger for Ungdommen og i halvt populære Skrifter. I en Lærebog for Ungdommen fra 17132) angives det, at Grunden til, at et Legeme bliver varmt ved at stilles ved Ovnen eller i Solen eller udsættes for Damp eller Aande, er: „weil nemlich alle diese Cörper einige ganz kleine Theilgen / welche höchst geschwind aller Orten hin bewogen werden / nicht nur in sich fassen / sondern auch durch die Krafft dieser Bewegung und Antrieb / die meisten derselben wieder äusser und von sich weg / und in die Löchlein derer anderer entweder ganz anliegenden oder noch nahen Cörper hinein treiben / in welchen sie eben solche aufs wenigst mit einiger Freiheit zu machen fortfahren.“ Endvidere omtales det, at der ved Blanding af forskellige Vædsker ofte kan opstaa Varme. Det forklares cartesiansk ved at antage, at Delene af den ene Vædske trænger ind i Hullerne i den anden og fortrænger det der værende 1ste Element, der ved at sættes i Frihed ved sin heftige Bevægelse fremkalder heating them and putting their parts into a vibrating motion where in heat consists. S. 345, Qu. 29: Are not the Rays of Light very small Bodies emitted from shining substances? S. 345, Qu. 30: Are not gross Bodies and Light convertible into one another, and may not Bodies receive much of their Activity from the Particles of Light which enter their composition. For all fixed Bodies being heated emit Light so long as they continue sufficiently hot, and Light mutually stops in Bodies so often as its Rays strike upon their parts. ) Essai de Chimie 1702 Mem. de l’Acad. S. 35 og 1705 S. 88. Ob- servations faites par le moyen du verre ardent 1702 S. 145. 2) Joh. Christoph Sturmii: Kurtzer Begriff der Physic oder Natur- Lehre. Nach den vernüfftigsten Meinungen der Heutigen Gelehrten; Allen curiosen Liebhabern und Untersuchern der Natur wie auch der Studierenden Jugend zum besten. Hamburg 1713.