Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

100 essant. P. van Muschenbroeck siger1), at Fysiken er lidet frem- skreden paa Grund af manglende Experimenter, kun Newton har bragt Klarhed over Lysets Forhold, Boerhaave over Ildens. — 1741 udkommer allerede 2den Udgave af en engelsk Oversættelse ved Peter Shaw, hvorefter Fremstillingen her er tagen. For at opbygge en Theori vil Forfatteren ikke gøre nogen Forudsætning om Ildens Natur, men vil efterhaanden, støttet paa en Række simple Experimenter, bygge den op. Naturligvis — kan man næsten sige — holder han ikke dette, men alle- rede i Begyndelsen af Afsnittet taler han om Ildens Element2), der findes alle Vegne — ligelig fordelt og i samme Mængde i alle Legemer og Rum. Han behandler hele Tiden Ilden som et Stof, men anfører for Resten senere en Begrundelse heraf. Han samler nu en Række Kendsgerninger, paa hvilke han byg- ger sine Slutninger3): Ild er noget, der udvider alle Legemer; (han om- taler, at Vand udvider sig ved Frysning, men ser Grunden hertil i, at der dannes Luftblærer); Kulde er blot Mangel paa Ild. „Den blotte Mangel paa Ild frembringer en vidunderlig Bevægelse i alle faste Legemer: Jeg mener en Bevægelse i alle Dele, baade indre og ydre, ved Hjælp af hvilken alle Legemets Atomer stræber mod dets Centrum og paa denne Maade kom- mer nærmere sammen, mens Ilden er et ydre virksomt fremmed Middel, der gaar ind i Legemerne og driver deres Dele fra hin- anden, saa at Kuldens højeste Grad vilde svare til abso- lut Hvile af et Legemes Dele og Minimum af Rumfang, mens Ildens højeste Grad er en evig Bevægelse af op- løste Dele. Højeste Grad af Kulden og Ilden synes ikke at kunne findes.“ . . . „Den laveste Temperatur, der er iagttaget i Naturen, er 0° Fahrenheit4), men ved Kuldeblandinger er Fahrenheit kommen langt under, saa der er ikke nogen Grænse at se for de lave Temperaturer.“ Der er Ild i alle Legemer, thi der udvikles Varme ved l) Essai de physique (fransk Oversættelse 1739, Leyden). 2) Boerhaave: Elementa Chemiæ (engelsk Oversættelse) S. 207. 3) Elem. Chem. S. 217 o. fl. 4) Se S. 83 om Rømers Nulpunkt.