Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

101 Gnidning mellem alle Legemer; særlig ved Gnidning mellem haarde og kolde og hastigt bevægede, stærkt sammentrykte Le- gemer er Varmeudviklingen mærkbar, men den viser sig ogsaa ved Gnidning mellem Kviksølv og Glas i Vakuum. Der viser sig ogsaa Ild ved Slag. Ilden er ligeligt udbredt over Rummet; han mener i Virkeligheden dermed, at der overalt er samme Temperatur. Han siger nemlig, at naar nogen indvender, at om Vinteren er Jern koldere end Fjer, og at Sprit har mere Ild end Kviksølv; da beder han dem huske, at han her kun taler om Ilden, be- dømt efter dens Evne til at udvide, og naar disse Legemer be- rører hinanden, forandres deres Rumfang ikke. Det havde stor Interesse at maale Mængden af Ild. Ved Termometrets Hjælp kan for et Sted maales Forholdet i Tal mellem dets Ild og Ilden paa et andet kendt Sted. — Denne Anskuelse opretholdes ikke for Legemers Ved- kommende. Der siges udtrykkeligt senere, hvor han taler om Mængden af Ild i tætte og mindre tætte Legemer1): „Det var ønskeligt, at Forholdet mellem den Mængde Ild, der er indeholdt i et Legeme i Forhold til et andet, kunde be- stemmes, men det er ikke saa let, som det ved første Øjekast kunde synes, fordi vi, skønt vi af de Virkninger af Ilden, vi kender, kan dømme om dens Kraft, ikke kan dømme om dens Mængde. Thi saa længe som Forholdet mellem den Kraft af Ilden, der beror paa dens Deles Nærhed, og den, der beror paa dens Mængde, er ukendt, vil vi være ude af Stand til at slutte fra Ildens Virkninger til dens Mængde.“ Ildens Kraft afhænger altsaa efter dette af Ildens Mængde i et Legeme og dens Deles indbyrdes Lejring, men hvad er igen bestem- mende for disse Ting? Rimeligvis Forholdet til Legemets Ma- terie. Der maa være en eller anden Grund til, at Varmen bliver nogen Tid i et opvarmet Legeme og hindres i at flyve derfra, saa snart den er frembragt, thi i Brændpunktet af et stort Hulspejl eller en stor Linse, der opfanger Solstraaler, er der lige saa varmt eller varmere end i en rødglødende Jern- kugle, og dog ophører denne Varme øjeblikkelig, saa snart Straalerne ophører, saa at det ses, at Ilden ikke kan bevares ) Elem. Chem. S. 287 o. fl.