Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
paa et Sted ved sin egen Hjælp, men maa have en eller anden
Ting forskellig fra den selv at opholde sig i.
Endvidere synes det godtgjort ved Experiment, at naar Le-
gemer af forskellig Tæthed opvarmes til samme Varmegrad, da
vil de tætteste, tungeste, de, som har mest legemlig Substans,
afkøles langsomst. For at undersøge Tæthedens Betydning for
Varmemængden i et Legeme, har han faaet Fahrenheit til at
gøre nogle Forsøg1) over Blandinger af Vædsker af forskellig
Temperatur. Blandede han lige store Vægtmængder af Vand og
Kviksølv, viste det sig, at Blandingstemperaturen var over Mid-
deltemperaturen, hvis Vandet var det varmeste, og under denne,
naar Vandet var det koldeste. Blandedes 3 Rumfang Kvik-
sølv med 2 Rumfang Vand, var Resultatet omtrent det samme,
som naar Vand blandes med sit lige Rumfang, nemlig Middel-
temperaturen. Boerhaave slutter heraf, at Varmen fordeles
i Legemerne i Forhold til deres Størrelse og ikke i
Forhold til deres Tæthed, da Kviksølv, der vejer om-
trent 20 Gange saa meget som Vandet, har samme Varme-
mængde; han gaar i det følgende ud fra i direkte Modstrid
med dette Forsøgsresultat, at Varmen er ligelig udbredt over
Rummet.
Den 1ste Maade at gøre den overalt tilstedeværende
Varme synlig var altsaa ved Gnidning eller Slag. Den
2den Maade er ved Solens Hjælp2). Boerhaave hævder
den Anskuelse, at det egentlig ikke er Solstraalerne selv, der
bringer Ilden, men den dirigerer den overalt forhaanden-
værende Ild i parallele Bevægelsesretninger, mens denne uden
en saadan Paavirkning lige let bevæger sig i alle Retninger. Ved
at bringes i parallele Retninger forøges dens Virkning, og yder-
ligere voxer denne ved Anvendelsen af Hulspejle og Linser; han
omtaler Forsøgsrækker over meget stærke Varmevirkninger frem-
kaldte ved et meget stort Hulspejl, 43 Tommer i Tværmaal,
(Villettes) og et stort Brændglas med 12 Fods Brændvidde
(Tschirnhousen’s). Grunden til, at Boerhaave ikke antager, at
Solstraalerne fører Ildens Dele med fra Solen, er dels den, at
deres Varmevirkning er øjeblikkelig, dels at deres Varmevirkning
x) Elem. Chem. S. 291, § 245.
2) Elem. Chem. S. 257—291.