Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
102 paa et Sted ved sin egen Hjælp, men maa have en eller anden Ting forskellig fra den selv at opholde sig i. Endvidere synes det godtgjort ved Experiment, at naar Le- gemer af forskellig Tæthed opvarmes til samme Varmegrad, da vil de tætteste, tungeste, de, som har mest legemlig Substans, afkøles langsomst. For at undersøge Tæthedens Betydning for Varmemængden i et Legeme, har han faaet Fahrenheit til at gøre nogle Forsøg1) over Blandinger af Vædsker af forskellig Temperatur. Blandede han lige store Vægtmængder af Vand og Kviksølv, viste det sig, at Blandingstemperaturen var over Mid- deltemperaturen, hvis Vandet var det varmeste, og under denne, naar Vandet var det koldeste. Blandedes 3 Rumfang Kvik- sølv med 2 Rumfang Vand, var Resultatet omtrent det samme, som naar Vand blandes med sit lige Rumfang, nemlig Middel- temperaturen. Boerhaave slutter heraf, at Varmen fordeles i Legemerne i Forhold til deres Størrelse og ikke i Forhold til deres Tæthed, da Kviksølv, der vejer om- trent 20 Gange saa meget som Vandet, har samme Varme- mængde; han gaar i det følgende ud fra i direkte Modstrid med dette Forsøgsresultat, at Varmen er ligelig udbredt over Rummet. Den 1ste Maade at gøre den overalt tilstedeværende Varme synlig var altsaa ved Gnidning eller Slag. Den 2den Maade er ved Solens Hjælp2). Boerhaave hævder den Anskuelse, at det egentlig ikke er Solstraalerne selv, der bringer Ilden, men den dirigerer den overalt forhaanden- værende Ild i parallele Bevægelsesretninger, mens denne uden en saadan Paavirkning lige let bevæger sig i alle Retninger. Ved at bringes i parallele Retninger forøges dens Virkning, og yder- ligere voxer denne ved Anvendelsen af Hulspejle og Linser; han omtaler Forsøgsrækker over meget stærke Varmevirkninger frem- kaldte ved et meget stort Hulspejl, 43 Tommer i Tværmaal, (Villettes) og et stort Brændglas med 12 Fods Brændvidde (Tschirnhousen’s). Grunden til, at Boerhaave ikke antager, at Solstraalerne fører Ildens Dele med fra Solen, er dels den, at deres Varmevirkning er øjeblikkelig, dels at deres Varmevirkning x) Elem. Chem. S. 291, § 245. 2) Elem. Chem. S. 257—291.