Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
103 er større i den tættere Atmosfære nede ved Jorden end i den tyndere paa Bjergene. Endelig omtales den 3die Maade, hvorpaa den overalt tilstedeværende Ild kan vise sig, nemlig som Ild fra Brænd- sel. Boerhaave beretter om en Mængde Forbrændingsforsøg, som han har anstillet; særlig har han benyttet Alkohol. Han lader Alkohol i en Skaal brænde under en Glasklokke og ser derved, at der kommer Vanddamp ved denne Forbrænding. Han har iagttaget Forbrænding af ren Alkohol og af Alkohol blandet med Vand; i første Tilfælde bliver der ingen Rest, i sidste bliver Vandet tilbage; der dannes ingen Sod og ingen Aske. Boerhaave fremsætter nu den Formodning, at Alkohol er en Blanding af elementær Ild og Vand; disse skilles ad ved Paavirkning fra en Flamme, men vel at mærke kun, hvis der er Plads til, at Ilden kan brede sig i Rummet over Alkoholen, det er, hvis Adskillelsen foregaar paa Grænsen til Luften. Stik- ker han f. Ex. en Flamme ned i Alkoholen, tændes denne ikke, og Flammen slukkes. Alkohol ligner desuden Ild paa flere Maader; begge koagulerer Blod og saa at sige fortørrer Kød, Nerver, Æggehvide, Brød. Andet Brændsel er bygget af Alko- hol og andre Dele, der bestaar af Ild blandet med Jord; derved fremkommer Aske og Sod. Ved alle disse Forbrændinger skabes Ild ikke, den frigøres blot; dens Mængde i Verden maa antages konstant. Ilden fra Brændsel maa antages at være af samme Art som Ilden i Brøndpunkter af Spejl og Linse og som Ilden, der fremkommer ved Gnidning og Slag. Ild kan fængsles i et Legeme som f. Ex. i ulæsket Kalk; den frigøres ved, at Vandet aabner Porerne. Tilsidst rekapituleres1): Ilden er materiel, thi den op- fylder Rummet og flytter sig saaledes, at naar den bevæger sig til et Sted, der støder op til dens nuværende Plads, .svinder den bort fra denne, og Udbredelsen tager Tid. Som Exempel nævnes: Fra en ophedet Sølvkugle, der hænger ned i Vandet, gaar Var- men ud i dette og udvider det; Udbredelsen kan følges med et Termometer. Ild har vistnok ingen Vægt. Ildens Dele er min- dre end alt, hvad der ellers kendes, da den trænger ind ) Elem. Chem. S. 357—66.