Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

104 selv i de tætteste Legemer som Guld f. Ex. Selv disse maa antages at have Porer, og det er i dem, at Ilden gaar; naar Jern eller Guld smeltes, forsvinder Porerne, og det synes da ogsaa, at naar Jern først er smeltet, faar det ingen yderligere Udvidelse, hvilket tyder paa, at det ikke kan modtage mere Varme. Ildens Dele er fuldkommen glatte, rimeligvis Kugler. Hvis Ild og Lys er det samme, da ser man direkte, hvor smaa Delene maa være, naar man ser Lys trænge ind i et mørkt Værelse gennem et lille Hul, og et Øje, der er vænnet til Mørket, ser gennem det lille Hul alle Genstandene udenfor, hvilket viser, at Masser af Straaler trænger ind, og hver af dem bestaar jo dog af flere; Newton har vist, at der er 7, der følges ad langs den hvide Straale, og maaske er der mange flere endda. Ilden er udbredt overalt; dens Mængde er kon- stant. Boerhaave udtaler selv, at hans Theori ikke kan for- klare alt, f. Ex. den Varme, der opstaar ved Blanding af Væd- sker, staar han tvivlende over for; maaske opstaar den ved Sammenstød af Partiklerne. I Anmærkningerne til den engelske Udgave af Boerhaaves Værker fremhæves det, at denne Anskuelse om Ildens Natur er anderledes end den, der er den mest gængse i England. Forskellen mellem dem karakteriseres. Den store og fundamentale Forskel med Hensyn til Ildens Natur er, om den „be originally such formed thus by the Creator himself at the beginnings of things; or whether it be mechanically producible from other bodies by in- ducing some alteration in the particles thereof.“ Det sidste blev jo, som vi har set, væsentlig hævdet af Bacon og Boyle; den stoflige Theori hyldes derimod af flere samtidige af Boerhaave, f. Ex. Homberg, Gravesande, den yngre Lémery. Musschen- broek er paa mange Maader enig med Boerhaave, men indtager paa et Punkt en ejendommelig Særstilling, idet han antager Existensen af et særligt Frysningsstof og belægger denne An- skuelse med baade rimelige og slet funderede Grunde; han frem- sætter den i et Afsnit om Vandets Frysning, som findes i hans Essai de physique. Det har jo fra gammel Tid voldet Van- skelighed at forene den Kendsgerning, at Vandet udvider sig ved Frysning med Antagelsen af et særligt Varmestof, ved hvis