Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

105 Formindskelse eller Forøgelse et Legemes Temperatur stiger eller falder, eller dets Tilstandsform forandres. Hvis et Lege- mes Frysning sker ved, at et Stof forlader det, og tilmed et Stof, hvis fornemste Egenskab er en Bestræbelse efter at skubbe Legemets Dele fra hinanden, skulde man jo ubetinget vente, at Legemet blev mindre ved denne Proces. Boerhaave og flere andre havde dog slaaet sig til Ro med, at det var Dannelsen af Luftblærer i Isen, der var Skyld i Rumfangsforøgelsen. Musschen- broek bemærker, at det ikke kan være Tilfældet, da Is uden Luftblærer, dannet af udkogt Vand, viser det samme. Han har udviklet denne Sag yderligere i sine Bemærkninger til Accad. del Cimentos Forsøg, men summerer nu sine Ytringer eller An- skuelser derhen: „qu’on doit regarder la Gelée et le Froid comme deux choses differentes; que le Froid n’est pas quelque chose de reel, mais une privation du Feu1); que la Gelée est quelque chose de reel, et qu’elle dépend de certains Corps mélés avec I’Eau, qui la changent en Cristal2). — Il est vraisem- blable, que I’Eau se change en Glace, non parce qu’elle se trouve privée de Feu (quoique la Glace ne contienne jamais beaucoup de Feu) ni parce que les parties de I’Eau qui étaient auparavant en mouvement, tandi qu’elles étaient fluides demeurent alors en repos; mais parce qu’il se mele avec I’Eau certains Corpuscules fort déliés, qui viennent de notre Atmosphere et qui produisent une éspece de fermentation avec eile, chase le Feu, qui s y trouve, et font que ses parties deviennent adhérentes les unes aux autres, en s’insinuant dans leurs pores comme si 1’on atta- chait deux Boules ensemble å l’aide d’un clou.“ Han anfører nu dels en Række Kendsgerninger, der har givet ham denne Tanke, dels søger han at tilbagevise Indvendinger imod den. Han mener at have set, at der danner sig Is paa Vandene ved forskellig Temperatur af Luften, undertiden naar den er 32°, undertiden ogsaa ved 36°, endvidere at der kan være Isdannelse i en Egn og ikke i en tilstødende, hvor han dog ikke antager, at der kan være større Temperaturforskel3); Vandet kan fryse i Spanien om Vinteren, mens det regner i Holland — altsammen ) Han hævder ogsaa denne Sætning, hvor han taler om Ildens Natur. 2) Essai de physique, S. 443, § 911. 8) Essai de physique, S. 449. (Se Tabellen næste Side.)