Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

106 Tegn paa, at det ikke er Temperaturen, der er det afgørende, men Tilstedeværelsen af de passende Partikler i Luften. Spørger man, hvorfor fryser det da om Vinteren og ikke om Sommeren, bliver Svaret, at om Sommeren tildeler Solens Varme Vandets Dele en Bevægelse, som hindrer Stoffet i at virke; det er paa Grund af Bevægelsen, at Floder med stridt Løb vanskeligere fryser end stillestaaende Vand, og af samme Grund hindrer man Vandet i en Flaske i at fryse ved at binde den til en Møllevinge og lade den snurre rundt med denne. — Et fugtigt Stykke Tøj, som man i koldt og tørt. Vejr hænger i Luften, vil ofte ved Frysningen blive stift, naar Termometret kun viser en saadan Kulde, som under sædvanlige Omstændigheder er utilstrækkelig til Frysning — i dette Tilfælde maa Isen dannes af andre Grunde end ved Formindskelse af Varmen. — Det er jo øjensynligt, at Temperaturmaalinger i „de tilstødende Egne“ eller af det frosne Tøj vilde have vist Musschenbroek det fejlagtige i hans Slut- ninger; det er mærkeligt, at en Mand, der har beskæftiget sig indgaaende med Accad. del Cimentos Forsøg, er saa lidt paa- virket af Akademiets Iver efter at prøve alt, tilmed, da han jo havde Adgang til at bruge de forholdsvis gode Fahrenheit- Termometre. En meget vægtig Grund for ham til Antagelsen af et Frys- ningsstof er følgende Iagttagelse, som han refererer: Vand af 32° blandes med HNO3 af 32° — Resultat: Blandings- temperatur 41°, Is af 32° blandes med HNO3 af 32° — Resultat: Blandings- temperatur — 8°. Som et Exempel paa det fejlagtige i den Anskuelse, at der ikke kan findes større Temperaturforskelle mellem tilstødende Egne anføres føl- gende Tabel taget fra: „Om Temperaturforholdene“ af la Cour (Teknisk Forenings Tidsskrift, 5. Februar 1908, S. 34): Tør Fyrreskov Nærliggende noget lavere græsbevoxet Mark. Gammel afbrændt Skov Termometrenes Højde over Jorden Temp. 28/r Kl 1 Nat Temp n/ø Kl. Il30 Eftm.. . Maalinger i Finlan 0 1,5 7°,3 7°,o 6°,o 6°,i d; klar rolig 0 0,9 2,0 — 20,5 1°,5 4U,0 - 3°,3 o°,o 2°,0 Nat; Celsiustermometer. ’) Essai de physique, S. 447, § 917.