Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
der maa da i Isen have været et Stof, der er Skyld i denne
Forskel. Forsøg med Kuldeblanding støtter ligeledes hans An-
skuelse1). Salt og Sne blandes i en Gryde, og ned deri sætter
man et Glas Vand og sætter Gryden paa Ilden. „Ilden frem-
skynder denne Frysning, thi Vandet fryser hurtigere, jo hur-
tigere Sneen smelter. Dette maa sikkert stamme fra, at Ilden
udjager af Sneen visse Smaadele, som den jager ind i Vandet,
og som faar det til at fryse. Jeg tilstaar, at Vandet ikke havde
undladt at fryse, selv om man ikke havde sat Gryden paa
Ilden, men den var da ikke frosset saa hurtigt“. — Man ser
her Antiperistasisprincippet lyslevende igen.
Indvender man, at Frysningsstoffet maatte forøge Vægten
af det, der fryser, svarer han naturligvis, at det vejer for lidt,
til at Vægtskaalen kan vise det. Som Analogi anfører han, at
hvis man paa den ene Skaal af en Vægt havde anbragt noget
Ost i et lukket Rum og bragt Ligevægt til Veje, vilde f. Ex.
20 Mider, der slap ind i Osten, ikke forstyrre Ligevægten og
dog foraarsage Forandring af Stoffet. — Han anfører paa „Ke-
mikernes Autoritet“ Exempler paa Partikler, der fremkalder
Frysning. Naar man har lavet Saltsyre (Sei marin et l’Huile
de Vitriol), da bliver der et andet vidunderligt Salt tilbage i
Kolben, som kan opløses i Vand og forandres til Krystal: „ce
Sei réduit en poudre & mélé avec trois fois autant de Vinaigre,
de Biére, de Vin ou d’Eau convertit ces Liqueurs en Glace.“
Dette berettes efter Boerhaave og passer jo godt med Mus-
schenbroeks Forestillinger, naar den virkelige Grund til Fæno-
menet er ham ubekendt. — Spørger man ham om Arten af
hans Frysningspartikler, maa han erkende, at det véd han ikke,
bl. a. fordi Fysiken er saa lidt fremskreden paa Grund af
manglende Experimenter. „Kun Newton har bragt Klarhed
over Lysets Forhold, Boerhaave over Ildens, Reaumur over
Jernets.“
Vi har set, at Boerhaave udtalte sig tvivlende om Mulig-
heden af ved Hjælp af Termometret at maale Forholdet mellem
Mængden af Ild i to Legemer. Dette Spørgsmaal tilligemed
flere andre tages nu op til kritisk Behandling af den engelske
') Ess. de phys. S. 447 § 918.