Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
107 der maa da i Isen have været et Stof, der er Skyld i denne Forskel. Forsøg med Kuldeblanding støtter ligeledes hans An- skuelse1). Salt og Sne blandes i en Gryde, og ned deri sætter man et Glas Vand og sætter Gryden paa Ilden. „Ilden frem- skynder denne Frysning, thi Vandet fryser hurtigere, jo hur- tigere Sneen smelter. Dette maa sikkert stamme fra, at Ilden udjager af Sneen visse Smaadele, som den jager ind i Vandet, og som faar det til at fryse. Jeg tilstaar, at Vandet ikke havde undladt at fryse, selv om man ikke havde sat Gryden paa Ilden, men den var da ikke frosset saa hurtigt“. — Man ser her Antiperistasisprincippet lyslevende igen. Indvender man, at Frysningsstoffet maatte forøge Vægten af det, der fryser, svarer han naturligvis, at det vejer for lidt, til at Vægtskaalen kan vise det. Som Analogi anfører han, at hvis man paa den ene Skaal af en Vægt havde anbragt noget Ost i et lukket Rum og bragt Ligevægt til Veje, vilde f. Ex. 20 Mider, der slap ind i Osten, ikke forstyrre Ligevægten og dog foraarsage Forandring af Stoffet. — Han anfører paa „Ke- mikernes Autoritet“ Exempler paa Partikler, der fremkalder Frysning. Naar man har lavet Saltsyre (Sei marin et l’Huile de Vitriol), da bliver der et andet vidunderligt Salt tilbage i Kolben, som kan opløses i Vand og forandres til Krystal: „ce Sei réduit en poudre & mélé avec trois fois autant de Vinaigre, de Biére, de Vin ou d’Eau convertit ces Liqueurs en Glace.“ Dette berettes efter Boerhaave og passer jo godt med Mus- schenbroeks Forestillinger, naar den virkelige Grund til Fæno- menet er ham ubekendt. — Spørger man ham om Arten af hans Frysningspartikler, maa han erkende, at det véd han ikke, bl. a. fordi Fysiken er saa lidt fremskreden paa Grund af manglende Experimenter. „Kun Newton har bragt Klarhed over Lysets Forhold, Boerhaave over Ildens, Reaumur over Jernets.“ Vi har set, at Boerhaave udtalte sig tvivlende om Mulig- heden af ved Hjælp af Termometret at maale Forholdet mellem Mængden af Ild i to Legemer. Dette Spørgsmaal tilligemed flere andre tages nu op til kritisk Behandling af den engelske ') Ess. de phys. S. 447 § 918.