Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
108 Læge Martine1). Hans Værk indeholder flere Afhandlinger om Temperaturmaalinger og deres Betydning; den første af dem hedder: Some observations and Reflections concerning the Con- struction and Graduation of Thermometers2) og indeholder en skarpsindig Kritik af de da brugte Termometre; særlig paapeger han stærkt Manglerne ved Réaumurs og ved de Termometre, hvis Inddeling er baseret paa Princippet ét fast Punkt og Røret ind- delt i ligestore Brøkdele af Rumfanget indtil dette, og foreslaar som den bedste Inddelingsmaade at bruge to faste Punkter, Frysepunkt og Kogepunkt, og inddele Røret i ligestore Rumdele derimellem. Han bibeholder kun Tallene 32 og 212 ved disse, fordi de har faaet Hævd gennem Fahrenheits Termometer, som han anser for det bedste; han formoder, at Fahrenheit har fastsat Nulpunktet ved en Kuldeblanding og Frysepunktet ved Opvarm- ning til Vandets Frysepunkt, og at Grunden til, at han valgte at dele denne Afstand i 32 Dele, var, at han fandt, at Kvik- sølvets Udvidelse ved denne Opvarmning var 32 af de Rum- dele (11124 efter Boerhaaves og Musschenbroeks Angivelse), som Beholderen rummede. Som ovenfor udførligt er paavist, forholder Sagen sig sikkert ikke saaledes; Martine bemærker da ogsaa, at Boerhaave ikke altid angiver Beholderens Størrelse med det ovenfor angivne Tal. I det foregaaende er det omtalt, at der var mange, der nærede Mistillid til Frysepunktet som et fast Punkt, samt at desuden de Fahrenheitske Termometres Angivelse af Fryse- punktet ikke altid var paalidelig. Martines Afhandling bekræfter disse Udsagn. Det har været en almindelig udbredt Antagelse, at Frysepunktet for Vand var afhængigt af Breddegraden. „Dr. Cyrilles Iagttagelser synes at bekræfte det. I Napoli fandt han, at Vand frøs, naar hans Termometer var 10 Grader over Fryse- punktet, som det var blevet afsat i England efter Royal Society’s Regel. Og Fader Martini taler om Frosten i Provinsen Pekin i Kina som større end dets Bredde af 42° vilde lade formode, idet Floderne ofte var frosne 4 Maaneder. Og han tilføjer, at det er overraskende, at Europæere skulde forblive uanfægtede ') Essays medical and philosophical 1740. 2) S. 177, dateret Aug. 1738.