Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1 12
breder sig til vide Kredse. Hovedmanden for disse Fremskridt
er Joseph Black, der fra 1757 begyndte Forelæsninger over
Varmelære ved Universitetet. James Watt var Blacks Ven og
Medarbejder, og foruden ham har Crawford og Irvine arbejdet
i samme Retning. Blacks Forelæsninger er først udgivne efter
hans Død af hans Tilhører Robinson. Black selv var efter
Robinsons Skildring en stærkt beskæftiget og opofrende Læge,
der ikke har fundet Tid til selv at besørge sine Forelæsninger
i Trykken. Hans Optegnelser var dog ret fuldstændige, saa at
Robinson kunde følge dem temmelig nøje. Robinsons Udgave
er oversat til Tysk af Crell; det er denne Oversættelse, der
her er benyttet; den udkom i Hamborg 1804. Mange Tilhørere
blev paavirkede af Blacks Ideer, og hans Udgiver mener, at
mange af de Arbejder paa Varmelærens Omraade, som kom
frem i de følgende 30 Aar, skyldtes Paavirkning fra Black.
Forelæsningerne er overordentlig tiltalende; Fremstillingen er
klar, ædruelig, jævnt fremadskridende; den viser Billedet af en
klog Iagttager og en udmærket Experimentator. Blacks Hoved-
fortjeneste paa dette Omraade er sikkert nok Opdagelsen og
Bestemmelsen af Isens Smeltevarme og Vandets Fordampnings-
varme og dermed af „bunden Varme“ i det hele taget. Disse
Varmemængder angives i „Grader“, hvilket betyder en Angi-
velse af, hvilken Temperaturstigning den bundne Varme vilde
fremkalde i samme Vægtmængde Vand; altsaa i Virkeligheden
samme Betydning som nuomstunder. Black havde, et Par Aar
før han begyndte paa sine Forelæsninger over Varmelære, op-
daget, at der udvikledes Kulsyre („fix Luft“) ved Brænding af
Kalk og ved dens Behandling med Syrer, og denne Opdagelse
er ikke uden Indflydelse paa hans Betragtninger af Varmens
Natur.
Vi skal nu se, hvorledes Black stiller sig til de her be-
handlede Spørgsmaal: Betydningen af Temperaturtallet og Var-
mens Natur.
Han begynder først med at omtale Varmens almindelige
Virkninger. Den første er, at Varmen udbreder sig let-
test af alt; Black siger, at Forsøg af Franklin med et Termo-
meter under Klokken paa en Luftpumpe har vist, at den endog
gaar gennem det tomme Rum, men dog hurtigere gennem Luf-