Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
at man maa tage Hensyn til Varmevexlingen med Karret; han
gaar da frem paa den Maade, at han for hvert Sæt af Blan-
dinger gør to Forsøg; de Kar, hvori han har de to Portioner
Vand skal være ens; han iagttager Blandingstemperaturen baade,
naar han hælder det koldere Vand i det varmere og omvendt,
og tager dernæst et Middeltal af de to iagttagne Blandings-
temperaturer. For Kviksølvtermometrene mente han at se, at
for samme Forøgelse i Varmemængde kom der stadig samme
Rumfangsforøgelse; dog var der en Antydning af, at naar Varme-
mængden voxede, blev Udvidelsen større for samme Tilvæxt i
Varme; saaledes forholdt Sagen sig, naar Temperaturen maaltes
med Vand- eller Sprit-Termometre
hosstaaende Kurveform. — Black
erklærer, at dette passer godt med
den Anskuelse om Varmens Natur,
som han anser for den rigtigste,
nemlig at Varmen skyldes et Stof,
der bestaar af Dele, der frastøder
hinanden; i den udvidede Tilstand
vil Legemets Dele tiltrække hin-
Dette Tilfælde svarer til
anden mindre end ellers, og derfor
kan Varmen virke bedre.
Som et Tegn paa, hvor omhyggeligt Black anstillede disse For-
søg, kan anføres, at han — grundet paa Newtons Udstraalings-
lov — tager Hensyn til Varmetabet ved Udstraaling under
Blandingen ved at iagttage Afkølingshastigheden af det Kar,
hvori Blandingen foregaar, i den nærmeste Tid efter at Blan-
dingstemperaturens Maximum er iagttaget, og ved Hjælp af
denne korrigerer den iagttagne Blandingstemperatur.
Dernæst bliver 'Spørgsmaalet: 1) Bruger samme Vægt-
mængde af forskellige Stoffer samme Varmemængde til at op-
varmes det samme Antal Grader, og 2) hvorvidt — da det
viser sig, at 1) maa benægtes —- vil da ligestore Rumfang
bruge samme Varmemængde. Boerhaave gaar netop ud fra
dette i sin Varmetheori, idet han siger, at Varmen er ligeligt
udbredt over alt, men Black viser, at det ikke er Tilfældet,
saa at det endogsaa fremgaar af Boerhaaves egen Opgivelse af
Blandingstemperatur for ligestore Rumfang af Vand og Kviksølv.
8*