Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
117
Størrelse. James Watt var paa den Tid hans nære Ven og
Medarbejder; ligeledes assisteredes han af Dr. Irvine. I Ka-
pitlet om Vædsketilstanden hævder han da strax i Begyndel-
sen: „vi har overhovedet de største Grunde til at anse Varmen
for den virkelige Aarsag til Vædsketilstanden hos alle de Lege-
mer, som har denne Egenskab.“ Han imødegaar Musschen-
broeks Anskuelser om Kuldestof, idet han enkeltvis kritiserer
de Iagttagelser, som denne støtter den paa og viser, at disse
i mange Tilfælde er overfladiske og i andre Tilfælde faar en
simplere og bedre Forklaring ved Hjælp af Begrebet „bunden
Varme“. Han giver saaledes den samme Forklaring af den
lave Temperatur ved Kuldeblandinger, som er den gængse den
Dag i Dag. Disse betydningsfulde Opdagelser er da sikkert i
høj Grad medvirkende Aarsag til, at den stoflige Forestilling
om Varmens Natur, som Black stadig støttede sig til i sin Om-
tale af dens Fænomener, faar stadig større Raaderum hos dem,
der beskæftiger sig med disse Ting.
Det er jo klart, at disse Opdagelser var af stor Interesse
for Opfattelsen af Temperaturtallets Betydning; dette kunde
altsaa ikke paa simpel Maade give Oplysning om et Legemes
Varmeindhold, da det jo viste sig, at et Legeme kunde sluge
store Varmemængder, uden at det i mindste Maade viste sig
paa Termometret. Blacks Elev Dr. Irvine opstillede da en
Theori om disse Forhold, som har spillet en stor Rolle og for-
anlediget betydeligt experimentell Arbejde, som senere vil ses.
Dr. Irvine selv har intet offentliggjort, men hans Arbejder er
efter hans Død udgivne af hans Søn i Begyndelsen af det 19de
Aarhundrede; denne Udgave har ikke været mig tilgængelig,
men efter Referat hos Black og mangfoldige andre kan jeg se,
hvad der har været den Hovedidé, som har beskæftiget Samtid
og Eftertid. Det er lettest at give en Forestilling om Theorien
gennem en Analogi; der illustreres ved omstaaende Figur, der
findes hos Dalton1); et lignende Billede bruges af Crawford2),
') A new system of chemical philosophy, Part I, London 1842; 2den
Udg. (Iste Udg, 1808).
2) Crawford: On animal heat: Deutsch von Crell 2den Udg. Leipzig
1789.