Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

118 og det stemmer ganske med den Omtale af Dr. Irvines Theori, som man • finder i en Artikel af hans Søn og Udgiver af hans Arbejder i Nicholsons Journal of Natural Philosophy, Vol. VI. London 1803. Figuren forestiller 3 conaxiale, cylindriske Rør af forskellig Vidde, som kun har Forbindelse med hinanden over Randene; det inderste er ved et Siderør i Forbindelse med et ydre Rør, der er lige vidt overalt. Hælder man Væd- ske i det inderste Kar, vil man paa Siderøret kunne følge Stig- ningerne af Vædsken, og da disse er proportionale med den Vædskemængde, der hældes i, faar man ligeledes et Maal for denne; har man imidlertid naaet det inderste Kars Rand, hører til Vædsketilstanden, den Stigningen op, idet den ny paa- fyldte Vædskemængde udelukkende bruges til at fylde Mellemrum- met mellem de to inderste Kar; først naar dette er sket, stiger Vædsken igen i Siderøret, indtil det næste Kars Rand er naaet, da Fænomenet gentager sig paa samme Maade som nu beskrevet. Antager man nu som antydet paa Figuren, at Siderøret svarer til et Termometer, det inderste Kar til den faste Tilstand, det mellemste yderste til Damptilstanden, og den paafyldte Vædske til Varmen, har man en Illustration til Dr. Irvines Theori. Tankegangen i denne er da1): Et Legemes Kapacitet for Varme er den Mængde Varme, der er brugt til at faa Temperaturen til at stige fra „det absolute Nulpunkt“ til den forhaandenværende Temperatur2); ændres nu Kapaciteten, som det sker ved Overgang fra Is til Vand, maa der tilføres en Varmemængde, der er Forskellen mellem den, Isen kan indeholde ved 0°, og den, der skulde have været brugt for at opvarme Vandet fra det absolute Nulpunkt; deraf følger, at Temperaturen holder sig konstant, mens der tilføres Varme. Se Nicholsons Journal of nat. phil. Vol. VI, London 1803. 2) „Kapacitet“ bruges ogsaa ofte i Betydningen Varmefylde.