Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
123 citetsændring opfattes som en Aarsag til Varmetoningen ikke blot ved et Stofs Overgang fra fast til flydende eller flydende til luftformig Tilstand, men ogsaa til Varmetoninger ved kemiske Processer. Den laveste Varmegrad, der beregnes paa Grundlag af Varmetoninger ved Blanding mellem to Stoffer findes af Lig- ningen - == C C , der faas ved samme Betragtning S’ K —|- k som ovenfor, idet C og c betegner Kapaciteterne før Blandingen, og K og k betegner Kapaciterne efter Blandingen. Crawford tilføjer nu1): Naar man her finder, at den laveste Varmegrad, beregnet efter saadanne Undersøgelser, er konstant, saa vil deraf følge, at Varmen i intet Tilfælde indgaar en ke- misk Forbindelse med Legemerne, og at derfor den mærkbare Varme eller Kulde, som den frembringer ved en Formforandring, udelukkende opstaar paa Grund af Forandring i Kapa- citet; men hvis derimod den laveste Varmegrad ikke er kon- stant, saa kan vi slutte, at en Del af den Varme, som Le- gemerne indsuger ved en Forøgelse af deres Kapacitet, indgaar en kemisk Forbindelse med dem, „und seine unterscheidende Karakter verliere“, det vil sige den Egenskab at tilkendegive Ændringen i Tilstandsform. Man ser heraf, at Forestillingen om Varmen som et Stof, hvis Mængde er konstant, allerede er blevet et Dogme. For nu at undersøge Gyldigheden af denne omfattende Theori gælder det om at prøve den paa en Række Forsøgsresultater, og dertil bruges nogle „godt valgte Forsøg“, udførte af Gadolin i Åbo i Sverige. Crawford siger, at de synes at medføre „en stærk Formodning om, at den laveste Varmegrad er konstant.“ Vi skal nu se, hvor godt begrundet denne Formodning er. Gadolins Afhandling om disse Ting hedder: Rön og Anmärkninger om Kroppars absoluta Varme2). Den begynder med en Fremstilling af Betydningen af Ka- pacitetsændringer, som falder godt i Traad med Crawfords, men ') 1. c. S. 352. 2) Det kgl. Vetenskaps Akademiens Handlinger. Stockholm for Aaret 1784 S. 218.