Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

127 altsaa har R og dermed Værdien af T kun Indflydelse paa 3die Decimal. Man ser af Opgivelserne for en Række af 6 Forsøg af denne Art, at Overensstemmelsen mellem beregnet og iagttagen Værdi af Varmefylden regnes for god med Afvigelser + O,oo7 og -4- O,oo9. T kan imidlertid variere med 500° til begge Sider af de 800°, uden at disse Grænser naaes. Altsaa viser Overensstemmelsen intet. I de Forsøg, hvor Gadolin iagttager Varmetoning ved Blanding af Vand og k Svovlsyre, er Forholdet ikke slet saa grelt. — = 0,47, mens «i c = 0,416, men Spillerummet for en Variation i T, der kan medføre mindre Afvigelser end 0,oi mellem beregnet og iagt- tagen Værdi af Varmefylden, er dog ca. 200° i det først omtalte af disse Forsøg. Man kan altsaa ikke som Gadolin slutte: „Heraf bestyrkes tillige, at det Punkt paa det svenske Termo- meter, som skulde vise absolut Mangel paa Varme, ligger om- trent 800° under Frysepunktet, skønt de anførte Forsøg viser nogen Afvigelse, hvilken ved et saa fjernt liggende Punkt van- skeligt kan bestemmes nøjagtigt.“ For Gadolin og mange med ham syntes da den Opgave at være løst at finde et Legemes Ind- hold af Varmestof ved Termometrets Hjælp. Som vi saa, arbej- dede Boerhaave en Del med denne Opgave, idet han vilde finde Forholdet mellem „Mængden af Ild i forskellige Legemer, og da den Opgave af „Ilden“s Virkning at finde dens Mængde fore- kom ham uløselig, saa længe han ikke kendte noget nærmere til Uddelenes Paavirkning af hinanden indbyrdes eller til deres Binding af Materien, gjorde han en Del Iagttagelser for at faa Oplysning om denne — Iagttagelser, som fortsattes af mange andre. Martine gjorde jo opmærksom paa — idet han forud- sætter Kapaciteten konstant — at det ovennævnte Forhold ikke kan bestemmes, saa længe man ikke kender Termometrets Stand, naar det er berøvet al Varme — altsaa dets absolute Nulpunkt. Efter den Irvineske Theorie kan nu et Legemes Varmeindhold findes, naar man kender dets Kapacitet og dets absolute Tem- peratur, der er bekendt, fordi Frysepunktets er beregnet. Det ses af de anførte Ytringer af Gadolin og Crawford, hvilken stor theoretisk Betydning denne Lære om den indgri- bende Indflydelse af Kapacitetsændringer har, og vi ser da og-