Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

126 B er Saltmængden = 5 a = 1 er Vandets ß er Saltmængdens Temperatur = 21,2 Kapacitet A er Vandets Vægt = 10 C — Opløsningens a er Vandets Temperatur = 20,8 Kapacitet y er Fællestempt. efter Opl. = 18,58 y er uopløst Saltmængde = 1,28. Der udtrykkes da som før, at Varmemængden af Stofferne før og efter Opløsningen er den samme, idet det forudsættes, at det absolute Nulpunkt er — 800°. Man faar da: Aa (800 -j- a) -j- Bb (800 ß) -|- V (ot — y) — yb (800 -|- y) (A-\-B — y) (800+ 7) Ved Indsættelse af Værdierne paa højre Side faas C = 0,793, der er samme Værdi, som findes ved den direkte Be- stemmelse. Lignende udmærket Overensstemmelse findes i 15 andre Tilfælde, idet den største Afvigelse mellem iagttagen og beregnet Værdi er O,oos>, hvilket er mindre end de Afvigelser, som lagttagelsesfejlene kan medføre ved den direkte Bestem- melse af C. Det kunde altsaa være fristende at slutte, at Forud- sætningen om absolut Nulpunkt ved — 800° er rigtig, men Ga- dolin gør dog selv opmærksom paa, at man ikke maa lade sig narre af denne udmærkede Overensstemmelse, thi da Tempera- turvexlingen er saa ringe — ca. 3° — imod de 800, faar man samme Værdi af C for ret forskellig Beliggenhed af det absolute Nulpunkt. Han søger derfor at faa Theorien bekræftet ved at bruge andre Blandinger med større Varmetoninger og vælger da at blande Vand og Svovlsyre, hvorved han faar Temperatur- vexlinger paa over 100°. Det er imidlertid let at se, at Frem- gangsmaaden er vildledende. Udtrykket for C kan bringes paa Formen: C -= kT 1 kLq 4- kq± ^1^4“*71 ki k1(k1T~{-q1) hvor k og kx er Konstanter og T er Temperaturen af Fryse- punktet regnet fra absolut Nulpunkt. I Eksempel I er k n ( a . k = 10>84; V = 227,9 \ 7- = 0,79 1 idet r ’ I kl \ k± = 13,72; qx — 13,72 . 18,58/ C = 0,79 -[-/? = 0,793;