Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
135 bruger Ytringen „Materia et principium ignis non ipse ignis ego Phlogiston appellari cæpi —“ og tillagde denne Jordart den særlige Ejendommelighed, at den mer end andre Stoffer var tilbøjelig til at sættes i en overordentlig hurtig Hvirvelbevæ- gelse; den er i Stand til at meddele denne Bevæfgelse til mate- rielle Partikler, der er skikkede til at modtage den. Bevægelse af denne Art hos Legemerne gør, at de viser Varmefænomener, Glødning eller Antændelse, alt efter Bevægelsens Hastighed og Styrke. Her synes da at være Paavirkning fra Descartes’ Theori, en Paavirkning, der ogsaa spores i de Bevægelsers Art, som man tillægger Stoffet. Scheele har nu dannet sig en særlig Varmetheori paa Grund- lag af sine mange beundringsværdige Iltningsforsøg1), og den viser sig i hans Haand at være en udmærket Arbejdshypotese. Hvad hans Theori siger, sammenfattes af ham selv i § 76 i det nævnte Værk; han forudsætter, at ethvert brændbart Legeme indeholder Flogiston. 1) „Et hvilketsomhelst brændbart Legeme maa først have meddelt en vis Mængde Varme for at faa den ildagtige Bevæ- gelse.“ (Anmærkning): „Da Varmen er et saa fint, elastisk og flydende Legeme, saa trænger det ind i Mellemrummet i disse brændbare Legemer og ophæver deres Sammenhæng, f. Ex. bliver Olien til en Slags Røg — derved faar Luften Lejlighed til at berøre saadanne i flere Punkter, og følgelig bliver Be- gyndelsen gjort til deres Forstyrrelse. Jo svagere Bestand- delene hænger sammen, des mindre Varme fordres til Antæn- delse (Ex. Fosfor). 2) Da er det skikket til at lade sit Phlogiston fare, naar der kun er en Materie til Stede, som har en stærkere Tiltræk- ning til det brændbare, end det, hvormed det hidtil har været forbundet. 3) Sker en saadan Opvarmning i den frie Luft, saa har den der tilstedeværende Ildluft en stærkere Tiltrækning. 4) Straks maa det ildfangende Princip træde frem, forbinde sig med denne Ildluft og blive befriet af sit Fængsel. ) Scheele: Ueber Luft und Feuer: 1777 Upsala og Leipzig.