Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135
bruger Ytringen „Materia et principium ignis non ipse ignis
ego Phlogiston appellari cæpi —“ og tillagde denne Jordart den
særlige Ejendommelighed, at den mer end andre Stoffer var
tilbøjelig til at sættes i en overordentlig hurtig Hvirvelbevæ-
gelse; den er i Stand til at meddele denne Bevæfgelse til mate-
rielle Partikler, der er skikkede til at modtage den. Bevægelse
af denne Art hos Legemerne gør, at de viser Varmefænomener,
Glødning eller Antændelse, alt efter Bevægelsens Hastighed og
Styrke. Her synes da at være Paavirkning fra Descartes’ Theori,
en Paavirkning, der ogsaa spores i de Bevægelsers Art, som
man tillægger Stoffet.
Scheele har nu dannet sig en særlig Varmetheori paa Grund-
lag af sine mange beundringsværdige Iltningsforsøg1), og den
viser sig i hans Haand at være en udmærket Arbejdshypotese.
Hvad hans Theori siger, sammenfattes af ham selv i § 76 i det
nævnte Værk; han forudsætter, at ethvert brændbart Legeme
indeholder Flogiston.
1) „Et hvilketsomhelst brændbart Legeme maa først have
meddelt en vis Mængde Varme for at faa den ildagtige Bevæ-
gelse.“
(Anmærkning): „Da Varmen er et saa fint, elastisk og
flydende Legeme, saa trænger det ind i Mellemrummet i disse
brændbare Legemer og ophæver deres Sammenhæng, f. Ex.
bliver Olien til en Slags Røg — derved faar Luften Lejlighed
til at berøre saadanne i flere Punkter, og følgelig bliver Be-
gyndelsen gjort til deres Forstyrrelse. Jo svagere Bestand-
delene hænger sammen, des mindre Varme fordres til Antæn-
delse (Ex. Fosfor).
2) Da er det skikket til at lade sit Phlogiston fare, naar
der kun er en Materie til Stede, som har en stærkere Tiltræk-
ning til det brændbare, end det, hvormed det hidtil har været
forbundet.
3) Sker en saadan Opvarmning i den frie Luft, saa har
den der tilstedeværende Ildluft en stærkere Tiltrækning.
4) Straks maa det ildfangende Princip træde frem, forbinde
sig med denne Ildluft og blive befriet af sit Fængsel.
) Scheele: Ueber Luft und Feuer: 1777 Upsala og Leipzig.