Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
134 samme Værdier i omvendt Orden. — Til Ordene „fri Varme“, „bunden Varme“ og „udviklet Varme“ svarer da levende Kraft, Tab i levende Kraft, Forøgelse af levende Kraft. Paa Grundlag af disse Sætninger er det nu muligt at ud- lede Kalorimeterligningen for Iskalorimetret, saa at den kan bruges, uden at man knytter sig til noget bestemt Standpunkt i theoretisk Henseende. Dernæst stiller Forfatterne sig den Opgave at finde For- holdet mellem den totale Varme i et Legeme og den Mængde, der skal til for at opvarme Legemet 1°. Paa lignende Maade som Gadolin og Crawford udleder de en Betingelsesligning, hvoraf den absolute Temperatur af Vand af 0° kan findes ud fra Maalinger af Varmefylder. Der kommer imidlertid saa daarlig Overensstemmelse i for- skellige Tilfælde, at Forfatterne ender med at fastslaa: „Altsaa kan Kendskab til Stoffernes Varmefylde intet lære os om den Varmemængde, der vil udvikles ved deres Forbindelse“ !). Endvidere antager de det for sandsynligt, da enhver Til- standsforandring, der fremkaldes ved Opvarmning, fremkalder en Varmeabsorption, at enhver Udvidelse ligeledes medfører en vis, men ringe Varmeabsorption, der vil give sig til Kende ved en tilsyneladende Forandring i Kapaciteten, saa at man ikke kan forudsætte denne konstant. Hos Lavoisiers Samtidige, Scheele, møder vi en anden stoflig Varmetheori paa Flogistontheoriens Grundlag. Forestillingen om Forholdet mellem Varmens Natur og Flogiston har vexlet i det Aarhundrede, der er forløbet fra Becher — Theoriens Grund- lægger — til Scheele* 2). Middelalderens „Kemikere“ hævdede 3 Elementer: Salt (det faste), Svovl (det brændbare) og Mer- kurius (det flygtige), eller ogsaa regnede man med de 4 aristo- teliske Elementer. Becher3) betragtede Vand og Jord som de primære Elementer og delte det sidste i 3 Klasser med Egen- skaber svarende til de ovennævnte middelalderlige og betegnede de brændbare med Tilnavnet flogistiske. Hans Discipel Stahl ') Oeuvres Tome II, Sur la Chaleur S. 313. 2) Se Rodwell Phil. mag. 1868 og Black „Vorlesungen“ S. 291 o. flg. 3) Værker 1669—86.